Kaffemaskine test: Se de bedste kaffemaskiner

Er du på jagt efter den perfekte kop kaffe? Med en afrundet smag, der får det bedste ud af bønnerne, og som er hurtig og effektiv?

Så er du kommet til det rigtige sted. Vi har nemlig testet 10 af markedets bedste kaffemaskiner.

Læs med her.

Bedst i test

Moccamaster Type KBG962

Moccamaster Automatic

Bedste billige

Electrolux EKF7800 Expressionist

Electrolux EKF7700

Bedst til prisen

Siemens TC86303

Siemens TC86503

Det kan være svært at forestille sig en morgen uden en rygende varm kop kaffe. Uanset om du er til sort kaffe, eller du skal have et skvat mælk i, er kaffe vidundermidlet, som sætter dagen godt i gang. Intet slår den helt klassiske kop, og der bør stå en kaffemaskine i hvert et hjem. Nogle vil direkte anse det som uhøfligt, hvis man ikke kan byde på en kop kaffe morgen, middag eller aften.

Derfor er vi gået på jagt efter den bedste kaffemaskine, der kan give dig en velsmagende kaffe. Det kan tage lang tid at finde den bedste maskine, men vi har gjort det besværlige fodarbejde for dig, så du kan finde dig en ny, god kaffemaskine.

Kaffemaskine test

Vi gennemgår her de bedste kaffemaskiner i forskellige prisklasser og kommer bredt omkring alle de bedste kaffemaskiner på markedet.

Vi har udvalgt i alt 10 kaffemaskiner, som hver især serverer dig en god kop kaffe.

Her er de bedste kaffemaskiner i vores test:

Der er både billige kaffemaskiner og kaffemaskiner til hele bønner. Men de er på ingen måde tilfældigt udvalgte. Vi har nemlig foretaget en omfattende research af de bedste kaffemaskiner på markedet.

Du skal selvfølgelig klædes bedst muligt på til at træffe dit valg. Derfor har vi fremhævet de enkelte fordele og ulemper ved hvert enkel maskine, ligesom vi er gået i detaljen med de vigtigste egenskaber på maskinen.

For at få et godt sammenligningsgrundlag har vi også fremhævet de tekniske specifikationer for maskinen.

Moccamaster Type KBG962

Moccamaster 53745

Moccamasteren er en vaskeægte klassiker i mange køkkener. Nogle vil endda gå så langt som at sige, at et hjem ikke er komplet uden en Moccamaster. Mindre kan nu også gøre det, men det er uomtvisteligt, at en Moccasmaster er af den højeste kvalitet indenfor kaffemaskiner. Og det er også kaffemaskinen, som jeg har valgt privat.

Specifikationer: 2 varmefunktioner | Autosluk-funktion | Ophængt filtertragt | Plads til 10 kopper (1,25 liter) | Strømforbrug: 1520 watt | Kande af glas | Automatisk drypstop | Bryggetid: 6 minutter

Fordele

  • Vundet massevis af tests – også vores test
  • Brygger hurtigt
  • Solid, robust og håndtestet på fabrikken

Ulemper

  • Bruger en del strøm sammenlignet med andre kaffemaskiner

Håndtestet kvalitet

Mange folk forbinder deres Moccamaster med ekstremt høj kvalitet. Det skyldes måske, at hver eneste maskine bliver håndbygget og gennemtestet individuelt, før den får lov til at forlade fabrikken. Derfor giver Moccamaster dig også op til 10 års garanti på deres maskiner, for det er næsten usansynligt, at der skulle være noget galt med den.

Automatisk drypstop

Når mange folk skal have kaffe samtidig, kan det hurtigt ske, at man lidt utålmodigt tager en kop, inden maskinen har dryppet færdigt. Så falder der kaffe ned på varmelegemet, der hurtigt bliver ulækkert, og så sidder der gammel kaffe på undersiden af din kaffekande. Heldigvis er der tilføjet en automatisk drypstop på 53745-versionen af Moccasmasters maskiner.

Du får også en autosluk-funktion, så varmepladen slukker af sig selv efter 40 minutter.

Hurtig maskine

Ifølge Moccamaster har du en fuld kandekaffe på blot 6 minutter. Det er et hurtigt tempo, som kan følge med de industrielle kaffemaskiner. Derfor er Moccamasteren perfekt både til det travle hjem, hvor kaffen skal være hurtigt klar om morgen, eller på kontoret, hvor mange skal have en hurtig optankning af den sorte benzin.

Jeg har ikke taget tid på en kaffebrygning, men til gengæld har jeg denne anekdote om Moccamaster-kaffemaskinen: Min svigerfar kom uanmeldt på besøg en dag, hvor jeg satte kaffen over lige efter han var trådt ind af døren. Da jeg serverede kaffen for ham kort efter, så kunne han simpelthen ikke tro, at det var en kande, som jeg lige havde brygget.

Den laver hurtigt en kande kaffe på seks minutter, men prisen kræver også, at du skal bruge den ret tit. Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg valgte denne kaffemaskine – også selvom jeg ikke bruger den hver dag.

Electrolux EKF7800 Expressionist

Electrolux EKF7700 Expressionist

Synes du også, det er lidt træls at lave kaffe om morgenen og vente på, at kaffen bliver klar? Svenske Electrolux har hørt dine bønner om kaffebønner. EFK7700 Expressionist er nemlig udstyret med en indbygget timer, så du kan indstille, hvornår din morgenkaffe skal være klar. Den har både været testvinder hos Forbrugerrådet Tænk og svensk Råd og Rön.

Specifikationer: 2 varmelegemer | Autosluk-funktion | Plads til 12 kopper (1,65 liter) | Strømforbrug: 1080 watt | Kande af glas | Bryggetid: 12 minutter | Autotimer | Aftagelig vandbeholder

Fordele

  • Frisk morgenkaffe
  • God pris – bedst i test vurderet på værdi
  • Stor glaskande

Ulemper

  • Du skal putte kaffen i maskinen om aftenen

Slip for at lave morgenkaffe

Kaffebrygning er trådt ind i den nye verden. På det elegante LCD-display vælger du, hvornår kaffen skal være klar om morgenen. Du kan sågar indstille, hvordan du vil have din kaffes aroma. Så kan du let styre, hvordan din kaffe skal smage – både morgen, middag og aften.

Hold smagen ren med filtreret vand

En af hemmelighederne bag en perfekt kop kaffe er vandet, du kommer i kaffen. Som en hovedingrediens i din kaffekop, har vandet naturligvis en stor indflydelse på smagen. EKF7700 er udstyret med det smarte Pure Advantage-vandfilter, som filtrerer vandet. Det betyder, at den syrlige kaffesmag kommer til at træde bedre frem.

Spar på strømmen

En kaffemaskine kan hurtigt komme til at sluge strøm, når den står tændt hele dagen for at holde kaffen varm. Det er let at glemme, når varmeelementet står tændt, og det kan mærkes på elektricitetsregningen. Men EKF7700 slukker sig selv automatisk efter 40 minutter. Sådan cirka, når kaffen ikke er værd at holde varm længere.

Siemens TC86303

Siemens TC86303

Få den optimale aroma, undgå kaffepletter på varmeelementet og stå op til en frisk kop kaffe. Lyder det attraktivt for dig? Så skal du holde øje Siemens’ smarte TC86303, der tilmed er en billig kaffemaskine med timer. Den sikrer dig en kop kaffe med den helt rigtige temperatur, hvilket har stor betydning for, at de rette aromaer kommer frem i kaffesmagen.

Specifikationer: Autosluk-funktion | Plads til 10 kopper (1,25 liter) | Strømforbrug: 1160 watt | Kande af glas | Autotimer | Aftagelig vandbeholder | Bryggetid: 5 minutter

Fordele

  • Automatisk indstilling
  • Drypstop
  • Automatisk justering ift. aroma
  • Bedst i test for en billig kaffemaskine

Ulemper

  • Ikke termokande

Hold maskinen ren

Med den automatiske drypstop slipper du for at skulle have gang i en masse besværlig rengøring af kaffemaskinen. En af de ting, der virkelig kan svine på en kaffemaskine, er de konstante dryp af kaffe, der sidder i fast i grumset i filteret. Med den automatiske drypstop slipper du for at skulle gøre rent efter kaffepletter, der sprøjter op på maskinen.

Let at afkalke

Mange i steder i Danmark er vandet fyldt med kalk. Derfor bliver din kaffe hurtig lidt sløv, når kalken fra vandet sætter sig, og det påvirker smagen. TC86303 er heldigvis integreret med en kalkovervågning, der fortæller dig, hvornår du skal aktivere afkalkningsprogrammet. På den måde kan du holde kaffemaskinen kalkfri og forlænge dens levetid.

Brugervenlig maskine

Det er forbløffende, hvor let det er at anvende Siemens TC86303. Maskinen slukker af sig selv, når du er færdig med at bruge den, og selvom maskinen har mange avancerede funktioner, er den stadig let at betjene. Noget af det smarteste er næsten, at den kan huske dine foretrukne indstillinger.

Philips Grind & Brew HD7767

Philips Grind & Brew HD7767

Er du ude efter den frydefulde smag af friskkværnet kaffe? Så kast et blik på en smart kaffemaskine fra Phillips, der hjælper dig med at få en kop kaffe lige efter din smag. Du kan let indstille styrken på din kaffe, og hvor mange kopper, du vil have brygget.

Specifikationer: Indbygget kværn | Bønnekapacitet: 350 g | Autosluk-funktion | Plads til 12 kopper (1,2 liter) | Strømforbrug: 1000 watt | Kande af glas | Autotimer | Bryggetid: 10 minutter

Fordele

  • Nem indstilling af styrke
  • Friskkværnet kaffe
  • Juster, hvor længe den skal holdes varm

Ulemper

  • Ingen automatisk timer

Styr på styrken

Den åbenlyse fordel ved den indbyggede kværn er selvsagt, at du får en optimal smag af friskkværnet kaffe. Men det betyder også, at den automatisk doserer mængden af kaffe, så du får en præcis styrke. Du skal ikke holde styr på, om det nu er fire eller otte skefulde, der skal i kanden. Det styrer maskinen selv og doserer automatisk i forhold til, hvor mange kopper, du vil have. Du vælger bare, hvor stærke de skal være.

Både til morgenkaffe og hele dagen

Autoslukfunktionen på kaffemaskiner med timer er normalt lidt statiske i forhold til, hvornår de slukker af sig selv, og du har ikke megen valgfrihed. Med Philips Grind & Brew HD7767 kan du selv indstille, hvor lang tid kaffen skal holde sig varm. Med den justerbare hold varm-funktion kan du indstille alt mellem 10 minutter og 2 timer, før den slukker sig selv.

Optimal aroma

HD7767 er udstyret med en helt særlig aroma twister, som sørger for at cirkulere kaffen. Det betyder, at smagen og styrken i kanden bliver jævn og ensartet. Der er altså ikke noget med, at den første kop er ekstra stærk, og den sidste kop er til den tynde ende. Alle kopperne har præcis den styrke og aroma, som du ønsker.

Wilfa Svart Precision WSP-2A

Wilfa Svart Precision WSP-2A

Med sit minimalistiske design vil Wilfas WSP-2A gøre ethvert køkken smukkere. Det er en lille kaffemaskine. Ikke fordi, den er svag. Men fordi de store kasseformer er fjernet. Alt overflødigt fyld er fjernet, og tilbage har du en aftagelig vandtank, en kande, en filterholder og et brusehoved. Resten er diskret gemt væk i bunden af kaffemaskinen.

Specifikationer: Autosluk-funktion | Plads til 12 kopper (1,25 liter) | Strømforbrug: 1840 watt | Kande af glas | Aftagelig vandbeholder | 92-96 grader fra første dryp | Afkalkningsindikator | Brusehoved

Fordele

  • Smukt, minimalistisk design
  • Perfekt, præcis temperatur
  • Udnytter alle bønner optimalt

Ulemper

  • Højt strømforbrug

Præcis kaffebrygning

Wilfa WSP-2A er godt nok en af de dyrere kaffemaskiner, men til gengæld brygger den også en præcis kop kaffe, hvor den høje ydeevne sikre en optimal kop kaffe. Vandet bliver perfekt varmet op og holder varmen i thermotragten. Det betyder, at vandet gennem hele brygningen har en temperatur på mellem 92 og 96 grader, når den rammer kaffen.

Hold maskinen kalk fri

Den store fjende for den perfekte kop kaffe er kalk. Både fordi det påvirker smagen på vandet, så kaffesmagen ikke får lov til at fremstå ren og syrlig. Men også fordi, at kalken påvirker kaffemaskinens ydeevne, hvis den samler sig over tid. Heldigvis har Wilfa udstyret kaffemaskinen med en afkalkningsindikator, så du bliver mindet om, hvornår det er tid til at finde husholdningseddiken frem.

Brygger på alle bønderne

I modsætning til andre kaffemaskiner bruger Wilfa-maskinen et brusehoved, når det varme vand skal doseres ud over kaffen. Det smarte er, at det varme vand bliver fordelt meget mere jævnt ud over alle bønderne. På den måde er det ikke kun kaffen i midten af filteret, som der bliver brygget på. Al kaffen bliver udnyttet.

Moccamaster KB952

Moccamaster Manual 53701

Moccamaster står som kaffemaskineklassikeren. De er gennemtestede og solid, holdbare og robuste. Du får en perfekt afstemt, aromatisk, klassisk kop kaffe, når du tyer til en stor kaffemaskine fra Moccamaster. Forskellen på deres kaffemaskiner kan synes lille, men der er faktisk nogle penge at spare i forhold til 53701, fordi denne kaffemaskine er udstyret med manuelt drypstop.

Specifikationer: 2 varmelegemer | Autosluk-funktion | Ophængt filtertragt | Plads til 10 kopper (1,25 liter) | Strømforbrug: 1520 watt | Kande af glas | Manuelt drypstop | Bryggetid: 6 minutter

Fordele

  • Håndbygget kvalitet
  • Optimeret aroma
  • Lang levetid

Ulemper

  • Ingen auto-timer

Håndtestet kvalitet

Med din Moccamaster får du op til 10 års garanti på din kaffemaskine. Det lyder af meget for en kaffemaskine, men hemmeligheden er, at hver eneste kaffemaskine er både håndbygget og håndtestet på Moccamasters fabrik i Holland. Måske er det hemmeligheden bag Moccamasters gode rygte som en af all time vinder af test af kaffemaskine.

Hurtig brygning

Ikke nok med, at Moccamaster brygger en af markedets bedste kopper kaffe. Den er også en ekstremt hurtig kaffemaskine, der laver en hel kande på bare 6 minutter. Det gør den perfekt til både arbejdspladsen, og når hele familien kommer til kaffe. Der er nemlig ikke nogen større festdræber, end en langsom kaffemaskine.

Hold styr på temperaturen

En af de smarte funktioner ved 53701 er, at du kan styre, hvor varmt varmeelementet skal være. Temperaturen på vandet, der brygger kaffen, er mellem 92 og 96 grader. Men du kan selv styre, hvor varm kaffen skal være på det varmeelement, som holder kaffen varm, efter den er blevet brygget.

Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe

Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe

Hvis du er på udkig efter kaffemaskine med timer og termokande, er Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe perfekt til formålet. Maskinen kan indstilles til at have kaffe færdigbrygget, når du vågner om morgenen, og ganske smart bliver kaffen brygget direkte ned i en thermokande, så den kan holde sig varm i timevis.

Specifikationer: Thermokande | Timer-funktion | Aromakontrol | Afkalkningsprogram | Autosluk-funktion | Plads til 10-15 kopper (1,25 liter) | Strømforbrug: 1800 watt | Brygningstid: 6 minutter

Fordele

  • Automatisk timer
  • Thermokande til at holde kaffen varm
  • Nem at betjene

Ulemper

  • Ingen kværn

Perfekt morgenkaffe

Med aromakontrol, auto-timer og thermokande er det svært at finde en bedre kaffemaskine til om morgenen. Hvis du skulle snooze, holder kaffen sig varm i thermokanden, og du kan indstille lige præcis, hvordan du vil have kaffen til at smage.

Nem at betjene

Alverdens eksperter fremhæver samstemmigt, hvor let kaffemaskinen er at betjene. På den måde passer den perfekt ind i køkkenet, hvor mange skal betjene maskinen. Det kan være lidt af en videnskab at lave den perfekte kaffe. Men det er meget lettere med Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe.

Solid thermokande

Det er ikke for sjov, at Melitta kalder det for en thermo deluxe-maskine. Thermokanden er nemlig lavet med dobbeltsidet, brudsikkert og rustfrit stål. På den måde får du en velisoleret kande, der holder kaffen varm i lang tid, så du ikke behøver at holde kaffen varm med det strømheftige varmeelement.

Braun KF7120

En af de billigere modeller i vores test af kaffemaskiner kommer fra Braun, som har lavet en effektiv kaffemaskine, der både har timer, aromakontrol og drypstop. Alt hvad du kan efterspørge fra en moderne kaffemaskine, så den laver den perfekte kop kaffe. Enhver god kaffemaskiner-test har selvfølgelig også nogle billige alternativer med, og her har du det prisvenlige alternativ.

Specifikationer: Glaskande | Timer-funktion | Aromakontrol | Afkalkningsprogram | Autosluk-funktion | Plads til 12 kopper (1,2 liter) | Strømforbrug: 1000 watt

Fordele

  • Billig
  • Timer-funktion
  • Afkalkningsprogram

Ulemper

  • Larmer lidt

Hold det simpelt

Selvom det her er en ‘bedst i test kaffemaskine’ i flere tests, er det her ikke verdens mest avancerede kaffemaskine. Gud ske tak og lov! Hvorfor skulle man også besværliggøre den daglige kaffebrygning? Braun KF7120 er utroligt nem at betjene og laver stadig en perfekt kop kaffe, som lever op til selv de strengeste smagskrav. Selvom det måske er lidt af en mini kaffemaskine målt mod de dyrere varianter.

Klar til morgenkaffen

Findes der noget bedre end en rygende varm kop kaffe til morgenstunden? Med autofunktionen kan du indstille KF7120 til at have kaffe klar, samtidigt med at vækkeuret ringer. Du kan automatisk indstille din aroma, så du får en optimal smag på din morgenkaffe. Uanset om du er til stærk, medium eller let morgenkaffe. Du kan også indstille antallet af kopper, hvis det eksempelvis kun er dig, der skal have en enkelt kop.

Spar på strømmen

KF7120 er udstyret med en autosluk funktion, så den slukker af sig selv efter 40 minutter. Den har også et beskedent strømforbrug på godt og vel det halve af nogle af de mere heftige kaffemaskiner på markedet. Endnu en fordel er den automatiske kalkindikator, som fortæller, hvornår det er tid til at afkalke maskinen. Det hjælper også maskinen med at være strømbesparrende, fordi jo mere kalk, der sidder i maskinen, jo mere energi skal den bruge på at brygge kaffen.

Melitta Excellent 5.0

Melitta Excellent 5.0

En hel enkel, klassisk kaffemaskine uden alverdens smarte løsninger. Med Excellent 5.0 får du en klassisk kop kaffe, som mormor lavede den. Eller måske endda endnu bedre. For maskinen er aroma-optimeret, så du altid får den perfekte kaffesmag. Uanset om du bare skal have en enkelt kop, eller de maksimale 10 kopper. Lad dig ikke skræmme af den lave pris. Det her en kvalitetsmaskine, som folk elsker i brugeranmeldelserne.

Specifikationer: Glaskande | Aromakontrol | Afkalkningsprogram | Autosluk-funktion | Plads til 10 kopper (1,25 liter) | Strømforbrug: 1525 watt | Bryggetid: 6 minutter

Fordele

  • Lav pris
  • Klassisk maskine
  • Afkalkningsprogram

Ulemper

  • Ikke den flotteste kaffemaskine

Testvindende kaffemaskine

Både forbrugerrådet Tænk og den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön har gjort denne kaffemaskine til topscorer i deres kaffemaskine tests. Måske er det fordi, at Melitta Excellent 5.0 bare fokuserer på at lave en helt klassisk, god kaffemaskine. Ingen fikumdik. Bare god, klassisk, mormor-kaffe.

Hurtig brygning

Maskinen bruger en god portion strøm til at brygge kaffen. Det betyder til gengæld også, at den er hurtigt færdig. På bare 6 minutter har du en fuld kandekaffe på 1,25 liter. Det er virkelig hurtigt, og få andre kaffemaskiner kan leve op til det tempo med 12,5 liter kaffe i timen.

Kompakt og enkel

Det er svært at sætte en finger på maskinens enkle udseende. Den ligner helt simpelt en kaffemaskine, og selvom der findes væsentligt slankere modeller, der har pakket store dele af maskineriet væk, er det ikke noget galt med en god, gammeldags klassiker. Melitta Excellent 5.0 både ligner en kaffemaskine, og er en af de mest standhaftige, du kan finde ude på kaffemarkedet.

Bosch tka6a041

Bosch TKA6A041

I den absolut billige ende finder vi denne fine kaffemaskine fra Bosch. Men prisen går på ingen måde ud over designet på denne flotte kaffemaskine. Den ligner en klassisk kaffemaskine, men er alligevel pakket ind i en elegant, sort plastikkasse, der indrammer elektronikken og vandbeholderen.

Specifikationer: Glaskande | Aroma+ funktion | Autosluk-funktion | Drypstop | Plads til 10-15 kopper (1,25 liter) | Strømforbrug: 1200 watt | Kalkalarm

Fordele

  • Billig
  • Klassisk kaffemaskine
  • Nem at påfylde vandtank

Ulemper

  • Ingen timer-funktion

Genopfyldes nemt med vand

Vandholderen på denne kaffemaskine er utroligt let at genopfylde. Du tager den bare af, over til køkkenvasken, ind under vandhanen og så fylder du den op. Ikke noget med først at hælde vand op i glaskanden og så hælde det op i kaffemaskinen. Her er det gjort let og bekvemt for dig at få mere vand på kaffemaskinen.

Lækker, klassisk kaffe

TKA6A041 kan anklages for ikke rigtigt at skille sig ud. Fint nok, for det er heller ikke nødvendigt for at lave en velsmagende kop kaffe. Maskinen følger den helt klassiske opskrift på en god, velsmagende kop kaffe. For når den virkede for din mormor, virker den nok også for dig.

Let at gøre kaffen stærkere

Det kan være noget af en videnskab at dosere ens kaffe. Var det nu 4 eller 5 skefulde? Og var det med top? Den daglige øvelse kommer du stadig til at gennemgå, indtil du har fundet den rigtige dosering med denne maskine. Men den dosering kan du så også holde dig til, når du endelig har fundet den. Også selvom du vil have en stærkere kop kaffe. Så trykker du nemlig bare på Aroma+ knappen, og så bliver smagen intensiveret.

Før du køber din nye kaffemaskine

Nu hvor du er kommet hertil, er du nok ret indstillet på at købe en ny kaffemaskine. Men som vores gennemgang af de forskellige kaffemaskiner viser, kan der være stor forskel på deres ydeevne, funktioner og selvsagt også pris. Derfor er der nogle overvejelser, som det er værd for dig at gennemgå, inden du køber din nye kaffemaskine. Det kan nemlig sparre dig mange penge, hvis der er nogle funktioner, som du tænker, du godt kan undvære.

Vi gennemgår i det følgende afsnit nogle af de overvejelser, som den gængse kaffedrikker typisk går og tygger på, når man overvejer at købe en ny kaffemaskine. Det kan forhåbentlig klæde dig ordentligt på til at købe din nye maskine. Uanset om du er på jagt efter en kaffemaskine med termokande eller en Kitchenaid kaffemaskine.

Kaffemaskinens størrelse

Det er en god idé at overveje, hvor stort dit kaffebehov egentlig er. Det der typisk fylder på en kaffemaskine er selve elektronikken inde i maskinen. Den gode tommerfingerregel er, at jo større motor, jo hurtigere brygger den kaffen. Hvis du skal lave kaffe til mange mennesker hver dag, kan det altså være en god idé at købe en lidt større kaffemaskine.

Hvis du gerne vil have en indbygget kværn, så fylder det selvfølgelig også lidt i maskinen. Til gengæld skal du ikke have en kværn stående ved siden af, så hvis det er vigtigt for dig at drikke friskkværnet kaffe, sparer du faktisk lidt plads på køkken bordet, hvis du køber en kaffemaskine med kværn.

Selvom kaffemaskiner godt kan være store, behøver de til gengæld heller ikke være at grimme. Flere kaffemaskine bliver i dag lavet i et elegant, stilfuldt design, hvor elektronikken er gemt væk, så du nærmest kun ser vandtanken, ophænget og glaskanden.

Størrelse er altså ikke bare højde gange brede gange længde. Det handler også om, hvordan størrelsen bliver udnyttet.

Kontorbrug eller hjemmebrug

Behovet til kontor- og hjemmebrug er nok lidt forskelligt, når det kommer til kaffe. På kontoret er der typisk mange folk, som gerne vil drikke kaffe samtidigt. Det sætter store krav til kaffemaskinen, der måske får lov til at stå og slumre længere tid ad gangen, men når den så skal på arbejde, skal den også hurtigt spytte kaffe ud i store mængder.

Derhjemme kan man til gengæld i højere grad leve med, at det tager lidt længere tid at brygge en kande kaffe. Her er det måske vigtigere, at udnytte timeren, så kaffen er klar om morgenen.

Hvis du køber en kaffemaskine til kontorbrug skal du især kigge på bryggetiden. De hurtigste kaffemaskiner i vores test er færdige med at lave en kande kaffe på omkring 6 minutter. En kande er typisk 1,25 liter, så du får 12,5 liter kaffe i timen med denne bryggetid. Hvis bryggetiden er 10 minutter, går det 40 procent langsommere, og du får kun 7,5 liter kaffe i timen.

Hvis du arbejder på et lidt større kontor, bliver der nok også lavet ret mange kander kaffe på maskinen hver dag. Det kan hurtigt slide på de mindre robuste kaffemaskiner, så gå gerne efter en af dem med ekstra lang garanti. Eksempelvis kan du få op til 10 års garanti med en Moccamaster-maskine, fordi den er håndbygget og håndkontrolleret på deres fabrik.

Både derhjemme og på kontoret er det en god idé at skaffe sig en kaffemaskine med kalkindikator. Det betyder, at maskinen selv siger, når det er tid til, at den bliver afkalket. Hvis du vil holde bryggetiden nede og holdbarheden på maskinen oppe, er det en god idé af lave en regelmæssig afkalkning.

Ekstra funktioner

I dag skal en kaffemaskine ikke bare kunne sørge for at brygge frisk kaffe og holde den varm. Nej, på diskret vis er der flyttet en masse nye funktioner ind i kaffemaskinerne, som gør dem til et stykke ret avanceret teknologi. Har du så brug for disse ekstra funktioner? Måske ikke. Derfor gennemgår vi her fordelene ved de enkelte funktioner, så du kan finde ud af, om de er vigtige for dig.

Kaffemaskine med kværn

Kaffeentusiaster er alle enige om en ting: Frisk kværnet kaffe smager altid bedst. Det er fordi, kaffens aromaer bedst bliver bevaret i de hele bønder, fordi den største del af kaffen befinder sig inde i selve bønnen. På den måde bliver aromaen ikke afgivet til luften. Men efter kaffen er kværnet, er al kaffen pludselig eksponeret for luften. Så bliver aromaen afgivet til luften eller sine andre omgivelser, og en stor del af smagen forsvinder hurtigt. Faktisk er 60 procent af aromaerne forsvundet allerede 15 minutter efter, de er blevet kværnet. Derfor har kaffeentusiaster i mange år kværnet deres hele kaffebønner selv.

Med en indbygget kværn i din kaffemaskine er du besparet for dette besvær. Maskinen doserer selv, hvor meget kaffe du skal bruge, og på mange kaffemaskiner kan du også indstille, hvor meget kaffe du skal have brygget. Derfor kan det i mange hjem være smart med en maskine med kværn. Så skal du bare huske at fylde vand og bønner på maskinen.

Timer

Mange kaffemaskiner bliver i dag udstyret med et ur og en timer. Det er en stor luksus om morgenen, hvor du gerne vil have dagens første kop klar med det samme. Den er nemt klaret, hvis du har en indbygget timer i din kaffemaskine.

Nogle kaffemaskiner kræver dog lidt forberedelse, hvor du skal gøre både filter og bønner klar aftenen i forvejen. Så sørger kaffemaskinen for at varme vand op og sende det igennem filteret næste morgen. Desværre kan det koste lidt på aroma-kontoen, hvis kaffen får lov til at vente hele natten på at blive brygget. Hvis du selv kværner dine bønner, mister du den friskkværnede effekt over natten, men hvis du bruger formalet kaffe går der ikke så meget tabt.

Det kan derfor være værd at overveje, om du skal anskaffe dig en maskine, som også har kværn, hvis du vil have en kaffemaskine med indbygget timer. Så bliver din kaffe kværnet, lige inden den bliver brygget.

Termokande

Hvis du vil holde din kaffe varm i længere tid, er det en stor fordel at skaffe en kaffemaskine, der har en termokande i stedet for en glaskande. Glas er ikke et særligt godt materiale til at isolere. Derfor forsvinder varmen hurtigt fra din kaffe, hvis kanden ikke står på et varmeelement. Det er bare ret energikrævende, fordi maskinen skal bruge meget strøm på at holde din kaffe varm. Derfor er det meget mere energivenligt, hvis din kaffe bliver brygget direkte ned i en termokande. Så er den også klar til, at du kan stille den direkte over på morgenbordet.

Autosluk

Det er ikke lige hver gang, at glaskanden med kaffe bliver tømt, lige så snart kaffen er færdigbrygget. Derfor er det ret smart med et varmeelement, som holder kaffen varm i længere tid. Men mange kan godt glemme, at maskinen står og bruger en masse energi på at holde kaffen varm. Derfor kommer alle kaffemaskiner i dag med en autosluk-funktion.

Faktisk har det været et EU-krav siden 2015, at kaffemaskinen skal slukke sig selv efter 40 minutter. Ellers må den slet ikke sælges i EU. Og der er faktisk ret meget strøm, som bliver sparret. Da beslutningen blev offentliggjort, anslog man, at man i hele EU ville sparre, hvad der svarer til den mængde strøm som 1,25 millioner danskeres bruger årligt.

Sådan brygger du en god kaffe

Der er mange små tips, der kan sikre dig en god kop kaffe. Kaffebrygning er et spørgsmål om præcision, hvor dosering, temperatur, bryggemetode og maskine skal gå i en symbiose for at frembringe det bedste resultat. Herunder gennemgår vi nogle af de vigtigste elementer i brygningen af en god kop kaffe.

Dosering

Der er ikke total enighed om, hvad den perfekte dosering er til kaffe. Men mange peger på, at du skal bruge 60 gram kaffe til 1 liter vand. Det svarer til en god, solid kop kaffe, der får det optimale ud aromaerne i kaffen.

Så hvor mange spiseskefulde er det så? Det er sådan cirka 8-15 spiseskefulde uden top. Men svaret er lidt upræcist at sige generelt, fordi kaffens vægt og skeens størrelse kan variere. Derfor kan det være en god idé at dedikere en særlig doserings ske til kaffe, hvor du vejer, hvor meget kaffe, der kan være i skeen. Så ved du hvor mange skefulde, du skal bruge.

Men husk at måle doseringen i forhold til, hvor meget vand der kan være i din maskine. Mange kaffemaskiner har eksempelvis kapacitet til 1,25 liter vand. Derfor skal du bruge 75 gram kaffe til en fuld kande.

Temperaturen

Som udgangspunkt ligger den bedste temperatur til brygning af kaffe på mellem 92 og 96 grader. Hvis temperaturen er højere, risikerer du at smagen bliver besk. Mange folk, som laver kaffe på en stempelkande har en tendens til at hælde vandet for hurtigt på kaffen, efter vandet har kogt færdigt i elkedelen. Her er vandet jo 100 grader, så det skal lige stå et øjeblik, før det er klar til at blive hældt over kaffebønnerne.

Temperaturen vil selvfølgelig dale undervejs, når vandet ligger i filteret og bliver forvandlet til kaffe, der drypper ned i kanden. Derfor snakker vi her om den temperatur, som vandet skal have, når det bliver hældt ned over bønnerne.

Sørg for at maskinen er ren

Kalk er en værre bandit i kampen for den perfekte kaffe. For meget kalk i vandet blokerer nemlig for, at de bedste aromaer bliver udvundet af din friskkværnede kaffe. Til gengæld bliver smagen meget mere syrlig, fordi de syrlige stoffer i kaffen i større grad bliver trukket ud af bønnerne, når vandet er hårdt.

Derfor er det vigtigt, at du sørger for at afkalke din kaffemaskine jævnligt, hvis du vil have den perfekte kaffesmag. Det betyder også, at din maskine holder meget længere. For når varmeelementerne bliver kalkede til, trænger energien ikke lige så godt igennem til vandet, der skal varmes. Derfor skal den lægge meget mere arbejde i, at varme vandet op.

Nu tænker du måske: “Ja, ja. Jeg ved godt, at det er vigtigt at afkalke min kaffemaskine, men jeg glemmer det altid.” Så er der faktisk gode nyheder til dig. Mange nye kaffemaskine er nemlig udstyrede med en kalkalarm, som lyser op, når det er tid til at afkalke maskinen, og flere af dem har også rengøringsprogrammer, der gør det let for dig at gennemføre rengøringen.

Bryg kaffe på gode bønner

Det vigtigste for den gode kaffesmag er dog hverken temperatur, maskine eller vandkvalitet. Nej, de rigtige bønner er kernen bag enhver god kop kaffe. Det er også her, hvor smag bliver ret individuel, så der er ingen vej udenom, at du skal afprøve nogle forskellige kaffebønner, før du ved, hvad du bedst kan lide. Men der er alligevel nogle få ting, som du med fordel kan tage med i dine overvejelser, når du leder efter dine kaffebønner.

For det første er frisk også bedst, når det handler om kaffebønner. Prøv derfor at se, om du kan spotte en ristedato på kaffeposen og vælg den nyeste kaffe. Den har nemlig bedst bevaret sine aromaer, så du får den mest præcise smag, når du brygger kaffen. Desværre er det sjældent skrevet på kaffen, du køber i supermarkedet, men så kan du i det mindste vælge den kaffe, som har den længste holdbarhedsdato.

Dernæst er luft den rene gift for kaffearomaen. Sørg for at købe bønner i en totalt lufttæt pose og opbevar kaffen så lufttæt som overhovedet muligt. Og så drik den hurtigt, inden aromaerne forsvinder. Hvis du ved, at du ikke kommer til at drikke særligt meget kaffe hver dag, skal du købe små mængder. Der er ikke meget ved at købe en stor pose kvalitetskaffe, hvis du ikke kan bevare kvaliteten i kaffen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken kaffemaskine er bedst i test?

Kampen er tæt om at blive den bedste kaffemaskine, og derfor har vi valgt tre testvindere, der er vinder i hver deres kategori.

Den bedste kaffemaskine til hjemmet er Philips’ smarte Grind & Brew HD7767. Denne maskine fører virkelig kaffebrygning ind i 2020’erne, så din mormor ville stå med gabende mund, hvis hun så, hvad den kan. Først og fremmest brygger den selvfølgelig en formidabel kop kaffe, hvor du selv kan vælge styrken og styre aromaen i koppen. Dernæst er den udstyret med både en timer og kværn. Det betyder, at du kan indstille maskinen til at have frisk kaffe klar, til når du står op.

Det er selvfølgelig ikke den eneste kaffemaskine, som er udstyret med en timer, men kombinationen med kværn er intet mindre end genial. Problemet med andre kaffemaskiner med timer er nemlig, at de skal gøres klar med kaffe og filter aftenen i forvejen. Det betyder, desværre at kaffen taber en del aromaer, når den skal ligge og vente i filteret hele natten. Men Philips’ smarte maskine kværner kaffen, når den skal bruges. Derfor får du en perfekt, lækker, friskkværnet morgenkaffe.

Hvis du er på jagt efter en kaffemaskine til kontoret, skal du nok gå efter den klassiske håndbyggede kvalitet fra Moccamaster. Du får op til 10 års garanti, hvis du eksempelvis køber Moccamaster KB952. Og du kan altså brygge mere eller mindre uafbrudt døgnet rundt de næste ti år på den her luksusmaskine. Kvalitet koster selvfølgelig, så du skal være forberedt på at betale mellem 1000 og 2000 kroner, hvis du har forelsket dig i Moccamaster. Til gengæld bliver den også en livsfølgesvend de næste mange år.

Er du på udkig efter en billig kaffemaskine, anbefaler vi, at du køber Melitta Excellent 5.0. Den er blevet kåret som bedst i test af mange, og årsagen er ret simpelt. Det er en helt klassisk kaffemaskine, som løser sit arbejde upåklageligt. Du kan finde den til godt og vel en plovmand, og så er du sikret lækker kaffe de næste mange år.

Maskinen har også både autosluk-funktion, aromakontrol, afkalkningsprogram og kalkalarm. På den måde kan du let vedligeholde maskinen og holde fast i den gode kaffesmag.

Hvilken kaffemaskine skal jeg vælge?

Hvis du bare skal lave kaffe i ny og næ til din familie derhjemme, er Melitta Excellent 5.0 et rigtig godt valg. Den ligger i den lavere priskategori, men kvaliteten er stadig rigtig høj. Det er i bund og grund en helt klassisk kaffemaskine, som du garanteret kender dem i forvejen. Den har basale funktioner såsom autosluk og kalkalarm, men ellers står du selv for resten af arbejdet.

Hvis du til gengæld vil have fingrene i en af de smarteste kaffemaskiner på markedet, skal du kaste din interesse mod Philips Grind & Brew HD7767. Maskinen har en indbygget kværn, så du bare skal indtaste, hvordan du vil have din kaffe. Så sørger den selv for at dosere den friskkværnede kaffe med den rette mængde kaffe.

Derudover er Philips’ smarte maskine udstyret med en timer, så du kan indstille, hvornår du vil have kaffen klar. Det betyder, at du altid har frisk morgenkaffe klar, når du vågner, eftermiddagskaffe klar klokken 15 eller aftenkaffen klar til TV-Avisen.

Skal du lave kaffe til rigtig mange mennesker på et kontor eller lignende, er det en god idé at anskaffe sig en af de klassiske Moccamaster-maskiner. Der er en grund til, at de længe er blevet betragtet som nogle af de allerbedste maskiner på markedet. Hver enkelte model bliver nemlig håndbygget på deres fabrik i Nederlandene, og hver enkelte model bliver grundigt gennemgået, inden den forlader fabrikken. Derfor er du sikker på, at denne maskine bliver din loyale følgesvend i mange frem i tiden.

Skal man vælge en kaffemaskine eller en espressomaskine?

Der er en god grund til, at italienerne elsker den cremede, intense espressosmag. Den lille stærke kop er mange baristaers absolutte yndlingskaffe, og du kan bruge mælkeskummeren til at lave mange lækre kaffevarianter såsom caffe latte, cappuccino, flat white eller cortado. Derfor har espressomaskinen fundet vej ind i mange danske køkkener, så de kaffeelskende danskere kan få slukket deres tørst efter luksuskaffe.

Det kan være en lidt besværlig proces at bruge espressomaskinen, og derfor skal du nok også være rimelig passioneret omkring din kaffe, hvis du synes det er sjovt at gennemgå besværet klokken 7 om morgenen. Mange er derfor også gået over til kaffekapsler til deres hjemmelige kaffe set-up. Her er kaffen på forhånd doseret i små, tætlukkede kapsler, der rækker til en espresso eller lungo (en lidt større og mildere espresso på 110 ml).

Måske skulle italienerne begynde at kalde det for espressolo, for det er altså svært at lave kaffe til otte mennesker med en espressomaskine. Ulempen er nemlig, at du laver hver kop enkeltvis, og så er du altså solgt til stanglakrids, hvis hele familien pludselig kommer til kaffe. Eller tænk på, hvor travlt der vil blive ved kaffemaskinen på kontoret, hvis alle skulle lave hver deres kop.

Derfor er den traditionelle kaffemaskine stadig en central del af langt de fleste køkkener, som gerne vil servicere flere personer med kaffe på samme tid. Men mange nye kaffemaskiner er opdateret med smarte funktioner som automatisk dosering, timer og kværn.

Skal man vælge en maskine med kværn?

Friskkværnede bønner er det allervigtigste element i en god kop kaffe. Kaffebønnerne bevarer nemlig sine aromaer, mens de stadig er hele, og den forsvinder hurtigt, efter bønnerne er blevet kværnet. Faktisk er 60 procent af aromaerne forsvundet allerede et kvarter efter, at kaffen er blevet kværnet. Derfor skal du bestemt gå efter friskkværnet kaffe, hvis du vil have den absolut bedste kvalitet.

Men mange har måske ikke lige lyst til at have en kaffekværn til at stå og fylde i køkkenet. Derfor kan det være en god idé at købe en kaffemaskine med en indbygget kværn. På den måde er du sikker på, at kaffen bevarer alle de bedste aromaer fra bønnerne, når den bliver kværnet lige inden brygningen. Du er også sikker på, at kaffen bliver doseret i den rette mængde, og du ikke selv skal have fat i spiseskeen og prøve at huske, hvor mange spiseskefulde, det nu er, du skal bruge til en kande. Og var det med eller uden top?

Hvordan laver man en god kop kaffe?

Det vigtigste våben i din kaffebrygning er dine bønner. De skal være høj kvalitet, opbevares lufttæt og være så friske som muligt. Sørg for, at de bliver kværnet så tæt på brygning som overhovedet muligt. På den måde bevarer du flest mulige aromaer.

Du skal bruge 60 gram kaffe per liter vand. Det svarer cirka til 1 del kaffe til 17 dele vand. Hav tjek på, hvor meget vand, der kan være i din kaffemaskine. Mange maskiner har eksempelvis en kapacitet på 1,25 liter, og så skal du bruge 75 gram kaffe til en fuld kande.

Kaffe bliver bedst brygget, hvis vandet har en temperatur på mellem 92 og 96 grader. Det plejer din kaffemaskine selv at justere, men hvis du bruger en stempelkande eller laver drypkaffe, skal du lige lade din elkedel stå et lille øjeblik, efter den har kogt, og vandet er 100 grader.

Om Oliver Jensen

Mit navn er Oliver Jensen, og jeg er skribent her på TechMatch. I min fritid elsker jeg at gå i dybden med elektronik (jeg har blandt andet et stort "Smart Home" setup derhjemme).Mit mål her på TechMatch er at kunne hjælpe almindelige danskere på vej i deres køb af elektronik, også selvom de ikke nødvendigvis ved meget om det.

TechMatch er støttet af vores læsere. Når du køber gennem links på hjemmesiden, kan vi tjene en affiliate kommission. Læs mere.

Læs hvordan vi udvælger og tester produkter her.