DAB radio test: Se de bedste DAB radioer (DAB+)

Er du på udkig efter en ny radio til at høre musik, radioudsendelser og podcasts derhjemme, og ved du ikke, hvilken model du skal vælge?

Så er vi her for at hjælpe dig.

Vi har nemlig foretaget en test af 8 anbefalelsesværdige DAB radioer, så det bliver nemmere for dig at vælge din nye radio.

Savner du en radio, der kan sprede hyggestemning i hjemmet? Så får du i denne dab radio test vores bud på de bedste af slagsen.

Bedst i test

Argon Audio RADIO3

Bedste Billige

Imperial Bærbar radio DigitalBOX DABMAN 30

DigitalBOX DABMAN 30

Også god

PURE Evoke C-D4

PURE Evoke C-D4

DAB radio test

Som sagt forventes det i dag af radioproducenter, at deres modeller har andre funktioner udover at kunne afspille radiokanaler.

Mange forbrugere søger at slå to fluer med et smæk og købe en radio og bærbar højtaler i én i stedet for at bruge penge på to separate enheder, der kommer til at konkurrere om pladsen i hjemmet.

Derfor er der mange ting, man skal tage højde for, når man vurderer en radio. Blandt disse er:

  • Udvalget af radiokanaler (lokale og landsdækkende via DAB+ og FM; udenlandske via internettet)
  • Lydkvalitet- og styrke
  • Bluetooth, Wi-fi og Spotify Connect understøttelse
  • Størrelse og bærbarhed
  • Eventuelle vække- og/eller køkkenursfunktioner

Med vores DAB radio test, sparer vi dig for den tunge research! Vi har nemlig samlet et udvalg af 8 populære radioer, der hver især har nogle, de fleste eller alle af ovenstående egenskaber og anvendelsesmuligheder og til varierende priser.

Vi er derfor sikre på, at der på vores liste er en model, der er skræddersyet til dig.

De 8 bedste radioer i denne DAB radio test er:

  • Argon Audio RADIO3
  • Imperial Bærbar Radio DigitalBOX DABMAN 30
  • Pure Evoke C-D4
  • Pure Evoke H4 DAB+ Radio
  • Tivoli Audio Model One Digital+
  • Hama DAB+ Radio Bluetooth
  • Argon Audio RADIO2I

Tjek vores dybdegående beskrivelser og vurderinger af de 8 digitale radioer ud forneden. Vi har nærlæst alle specifikationerne på de enkelte radioer og gennemgået brugeranmeldelser, så vi er sikre på, at de faktisk lever op til, hvad producenterne lover.

Du kan derfor roligt læse dig igennem vores test og finde din næste dab radio. Vi har blandt andet gode alternativer til Philips dab radio.

Argon Audio RADIO3

Med Argon Audios RADIO3 får du en utrolig stilet bordradio med ekstremt god lyd fra de indbyggede stereohøjtalere. Denne her DAB radio er på én gang en FM- og DAB-radio, som oven i købet også har indbygget bluetooth.

Specifikationer: Hovedtelefonudgang | Band III, L-Band (inkl. DAB+) | FM-frekvens: 87,5-108 MHz | Sleep-funktion | Bluetooth-funktion

Fordele

  • FM- og DAB+ radio i én, samt Bluetooth og vækkeur – denne radio har og kan det hele!
  • Fantastisk god lyd fra de indbyggede stereohøjtalere
  • OLED display er en ekstra premium detalje

Ulemper

  • Ingen internetradio

Stereo lyd

Takket være radioens indbyggede stereohøjtalere, får du med dette produkt en lydkvalitet, der er langt bedre, end man kan forvente af de fleste radioer. Det gør dog også, at radioen er lidt større end den gængse model. Dog er den stadig super kompakt taget i betragtning af, hvor mange egenskaber og funktioner den har.

Dette er ikke en radio, der er designet til at blive transporteret rundt, men den fungerer glimrende som højtaler (måske endda bedre end mange almindelige højtalere), når du for eksempel har vennerne på besøg til en hyggeaften.

Alt i én

RADIO3 er både en DAB- og FM-radio på én og samme gang, så du løber aldrig nogensinde tør for indhold at lytte til. Du kan finde alt fra de mest populære til de mest obskure kanaler.

Derudover kan du gøre radioen til en trådløs højtaler med suveræn lydkvalitet ved at streame fra dine mobile enheder via Bluetooth. Sidst men ikke mindst inkluderer radioen diverse vækkeursfunktioner. Virkelig en “all in one” radio.

Tilslut din telefon eller tablet og brug radioen som en Bluetooth højtaler med suveræn lydkvalitet. Som en ekstra lækker detalje har radioen et eksklusivt OLED-display. Alt i alt en af de klart bedste DAB radioer på markedet, og den bedste i vores internet radio test.

En radio, der bare skriger “premium”

At radioen har et OLED display (noget af den dyreste og ifølge mange eksperter den bedste skærmteknologi) er bare den lille, ekstra detalje, der gør denne radio så eksklusiv. Stereohøjtalere, FM- og DAB-understøttelse, bluetooth, ur – alle behov bliver tilgodeset med denne radio, og der er kælet for detaljerne i alle facetter af dens design.

Rent visuelt er den også bare utrolig elegant og bestemt en elektronisk enhed, der fortjener at blive vist frem i hjemmet! Alt i alt en af de klart bedste DAB radioer på markedet. Forvent dog også, at skulle betale ekstra. Man får til gengæld virkelig meget for pengene.

Imperial Bærbar radio DigitalBOX DABMAN 30

Imperial Bærbar radio DigitalBOX DABMAN 30

En budgetvenlig og lydstærk retro DAB radio, der først og fremmest er designet til at tjene formålet som radio. For at kunne sælge DAB radioen til en venlig pris, har producenten skåret nogle af de øvrige anvendelsesmuligheder og funktioner, andre modeller på listen tilbyder, væk.

Specifikationer: Skærmbelysning | DAB/DAB+/FM | 20 forudindstillede radiokanaler | Teleskopisk antenne | Indbygget alarm

Fordele

  • En ekstremt billig DAB radio med stereolyd
  • Stilet retro design
  • Indbygget vækkeur

Ulemper

  • Ingen Bluetooth
  • Ingen udenlandske kanaler

Fed retro stil

Denne DAB radio er en af de billigste i vores DAB radio test, og den kommer i et fedt, retro-inspireret design, der vil appellere til dig, der er nostalgisk efter svundne tider. Radioen er lille og let og er derfor nem at flytte rundt på og have med sig.

Billig og kvalitetsstærk – men begrænset

Imperial DigitalBOX DABMAN 30 er som sagt billig, men det betyder ikke, at den ikke er af god kvalitet (ellers ville den ikke være en del af vores DAB radio test!). Til prisen får man faktisk en ganske fornuftig stereolyd.

Man tænker måske derfor, at det er for godt til at være sandt, at radioen er så billig, men dér, hvor den lave pris viser sine bagsider, er radioens begrænsede anvendelsesmuligheder.

Radioen kan nemlig for det første ikke modtage signaler fra udenlandske kanaler. Derudover har den ikke bluetooth-forbindelse (smartphones og MP3-afspillere kan dog tilsluttes via mini jack-stik) så trods radioens bærbare natur vil den ikke fungere som den mest trådløse højtaler af modellerne på vores liste.

En radio for dig, der ønsker netop det – en radio

Radioen har et indbygget vækkeur, og den kommer med 10 forudindstillede FM kanaler og 10 forudindstillede DAB+ kanaler. Ikke meget, men for mange vil det være tilstrækkeligt.

DigitalBOX DABMAN30 henvender sig mest til dig, der ønsker at spare penge, og/eller dig, der bare vil have en DAB radio og egentlig er lidt ligeglad med øvrige anvendelsesmuligheder.

PURE Evoke C-D4

PURE Evoke C-D4

Blandt de forskellige DAB radioer på listen (og sammenlignet med den anden Pure Evoke DAB radio ovenover) stikker denne radio virkelig ud ved at have en indbygget CD afspiller. Ydermere medfølger der en fjernbetjening, med hvilken radioen nemt kan styres og indstilles på afstand.

Specifikationer: CD-afspiller | Bluetooth | 10 Watt højtaler | DAB/DAB+/FM

Fordele

  • Indbygget CD-afspiller
  • DAB radio med fjernbetjening
  • Trækabinet giver stor lyd

Ulemper

  • Mangler bare lige også at være en internetradio for at kunne kalde sig den mest alsidige radio

Kompakt DAB radio med CD afspiller

Du har måske overvejet at sælge din gamle, støvede CD-samling eller smide den ud, men vent lige en ekstra gang med det. Pure Evoke C-D4 tager nemlig glædeligt imod dine CD’er.

Selvom CD’en i sig selv er lidt forældet, kan det være hyggeligt og nemt lige at sætte en af dine gamle yndlingsplader på. Og faktisk har CD’er som stadig langt bedre lydkvalitet end radiokanaler!

Det faktum har producenten taget højde for ved at placere højtalerne i et trækabinet, der giver radioen en stor og fyldig lyd. Derudover har C-D4 de fleste af de indstillinger, som man finder hos den anden, billigere Pure Evoke Radio på vores liste – på nær den separat solgte batteripakke.

Alsidighed så det basker

Ligesom mange af de forskellige DAB radioer på listen, kommer Pure Evoke C-4D med DAB+, FM- og bluetooth-understøttelse, så du får en radio, der kan afspille alverdens musik og indhold på forskellige måder. En medfølgende fjernbetjening gør det nemt at styre og indstille radioen fra sofaen.

Dog mangler radioen bare lige også at være en internetradio, hvis den skulle gå hjem med titlen som den mest alsidige DAB radio på markedet. Taget i betragtning, hvor mange anvendelsesmuligheder og egenskaber, denne modeller tilbyder, er den helt klart en af de bedste DAB radioer, du kan købe til prisen.

Fast plads i hjemmet

I modsætning til Pure Evoke H4, der med en tilkøbt batteripakke er velegnet til brug som en transportabel, trådløs radio og højtaler, er Evoke C-D4 designet til at have en fast plads derhjemme.

De indbyggede højtalere og CD-afspilleren gør nemlig også, at den fylder og vejer lidt mere. Heldigvis ser radioen meget elegant ud, hvorfor den er perfekt at have stående fremme i hjemmet.

PURE Evoke H4 DAB+ Radio

PURE Evoke H4 DAB+ Radio

Til en fornuftig pris fås den unikt udseende H4 DAB+ Radio fra Pure Evoke. DAB radioen sidder i et kabinet af finer, som er med til at give den en rigtig god lyd. Selvom det ikke er en internetradio, er dette stadig en enormt alsidig model, og man får virkelig smæk for skillingen. Lad os se hvorfor.

Specifikationer: Kan modtage DAB/DAB+/DMB-R/paramestisk stereo, der er kodet op til 256 kbps/FM | Mini jack-indgang | 40 fodudindstillinger | 3″ højtaler

Fordele

  • Muligt tilkøb af batteripakke gør den egnet som bærbar radio og/eller højtaler
  • Lagring af op til 40 kanaler (DAB+ og FM)
  • Fedt display og sjovt og nyttigt “snooze håndtag”

Ulemper

  • Understøtter ikke udenlandske stationer

Digital radio med alsidighed og brugervenlighed i højsædet

Denne stilfulde DAB+ radio kommer med de fleste egenskaber, man kan ønske sig fra en radio, og det er til en overkommelig pris. Her får du en DAB radio med god lyd, der understøtter Bluetooth og derfor kan fungere som en glimrende trådløs højtaler.

DAB radioen har naturligvis også indbyggede vækkeursfunktioner, hvis du ikke ønsker at tage chancen med, at mobilen løber tør for strøm hen over natten. Et originalt og lettilgængeligt “snooze håndtag” er for dig, der godt kan lide at glide ind og ud af søvnen, inden du står helt op.

DAB radioen har et stilet, farverigt display, der gør det nemt at se informationer om det indhold, den afspiller. Radioen tillader lagring af op til 40 FM- og DAB kanaler.

Med dig på farten

Til Pure Evoke H4 kan der tilkøbes en batteripakke med genopladelige batterier. I kombination med bluetooth og en aux indgang til smartphones og MP3-afspillere, gør dette DAB radioen til en virkelig kompetent bærbar højtaler. En transportabel DAB radio for dig, der ønsker at kunne have den med i sommerhuset, på familie- og vennebesøg, eller med en tur i parken.

Tivoli Audio Model ONE Digital+

Tivoli Audio Model ONE Digital+

En moderne opfølger til den ikoniske Model One fra Tivoli Audio. Denne DAB radio er utrolig flot at have stående fremme i hjemmet, og dens ekstremt brugervenlige design med den store drejeknap i midten gør den nem at styre og indstille. Model One Digital+ er ikke en internetradio, men til gengæld understøtter den både DAB+ og FM, Bluetooth, Spotify Connect og streaming over Wi-fi.

Specifikationer: Bluetooth | DAB+/FM | WiFi | Airplay | Kan tilsluttes Spotify Connect | Minijack-indgang

Fordele

  • Elegant, minimalistisk og brugervenligt design
  • Streaming via Wi-fi sikrer den bedste lydkvalitet
  • Mulighed for at streame lyden til højtalere fra Tivoli Audios ART-kollektion

Ulemper

  • Ingen udenlandske kanaler

Klassisk design

Med sit elegante og minimalistiske design vil denne DAB radio fra anerkendte Tivoli Audio med garanti pynte i dit hjem. Den multifunktionelle drejeknap i midten gør det sammen med det cirkelformede display nemt at justere lydstyrken og skifte sang, kanal eller playliste.

Kompatibel med Tivoli Audio højtalere

En unik egenskab ved Tivoli Audio Model ONE Digtal+ er, at den via WiFi har mulighed for at streame lyden til højtalere fra Tivoli Audios ART-kollektion (sælges naturligvis separat). Er du derfor stor Tivoli Audio entusiast (og det kan vi godt forstå, hvis du er), så får du ekstra smæk for skillingen her. Streaming af musik over WiFi sikrer i øvrigt den bedst mulige lydkvalitet.

HAMA DAB+ Radio Bluetooth

HAMA DAB+ Radio Bluetooth

Dette er den billigste DAB radio i vores DAB radio bedst i test. Ligesom Imperials lille DAB radio på listen, henvender denne model sig altså til dig, der er lidt ligeglad med en radios øvrige funktioner og gerne vil spare så mange penge som muligt.

Specifikationer: FM/DAB/DAB+ | Minijack ind- og udgang | Bluetooth | Teleskopisk antenne | LCD display

Fordele

  • Virkelig billig
  • Line-out udgang tillader tilslutning til større højtaler(e)
  • Indbygget vækkeur med snooze-funktion

Ulemper

  • Begrænsede egenskaber og anvendelsesmuligheder
  • Tillader kun lagring af 10 FM- og 10 DAB stationer

Kubisk design

DAB radioen fra Hama er iøjnefaldende på grund af dens tykke, kubiske design med en teleskopisk antenne, der for nogle vil være et plus og andre et minus. Det er ikke det mest elegante look, men vi synes, det har sin charme.

Designet skyldes, at radioen har to indbyggede 5 watt højtalere, der gør, at den kan spille rimelig højt – og faktisk med en okay lydkvalitet. Hvis det ikke kan gøre det, tillader en line out udgang på radioens bagside dog at tilslutte en kraftigere højtaler.

Men hvor Imperials DAB radio havde en god ting kørende for sig med sit nostalgiske design og sin overraskende gode lyd til prisen, virker denne her model fra HAMA en anelse mere fattig. En markant fordel ved Hamas radio er dog, at den understøtter bluetooth, hvorimod man med Imperials model bliver nødt til at forbinde mobile enheder med et aux stik.

Simpel radio til billige penge

Modellen er en lille DAB radio med bluetooth, der kan modtage FM og DAB signal via sin teleskopiske antenne, og som har mulighed for at gemme dine 10 yndlings DAB-stationer og dine 10 yndlings FM-stationer.

Med Bluetooth kan du forbinde din mobile enhed og afspille musik derfra. Radioen har et indbygget vækkeur med snooze-funktion.

Alt i alt en god DAB radio til prisen, så længe du er okay med dens begrænsninger.

Argon Audio RADIO2I

Argon Audio RADIO2I

Radio2I er den samme fantastiske radio som 3I’eren fra Argon Audio, men uden indbyggede stereohøjtalere. Ellers er de to modeller stort set ens. Ligesom storebroren er Radio2I på én og samme gang en internet, DAB- og FM radio med Spotify Connect og Bluetooth til tilslutning af dine mobile enheder.

Specifikationer: DAB/DAB+/FM/internetradio | Minijack-indgang | Trådløs WiFi | Kan tilsluttes Spotify Connect | Kan betjenes via app til Apple iOS/Android

Fordele

  • Et hav af anvendelsesmuligheder: Internetradio, FM, DAB+, Spotify Connect og Bluetooth
  • Utrolig lækkert design
  • OLED display

Ulemper

  • Ingen stereohøjtalere

Mindre, lettere og billigere – men ingen stereo

At Radio 3 ikke har Radio3Is stereohøjtalere betyder, at den er lidt mindre, lettere og en anelse billigere. Radio2I leverer dog stadig fremragende lydkvalitet. Og du har stadig mange af de herlige funktioner, som du også finder i Argons Radio3I.

Radio2I har selvfølgelig også indbyggede vækkeursfunktioner og et sexet OLED display. Så hvis du vil have en kvalitetsradio, der kan det hele, men godt kan spare stereohøjtalere væk med god samvittighed, så er det her modellen for dig.

Vælg det ene eller det andet – eller begge dele

Denne radio er for dig, der vil kunne høre udenlandske radiokanaler, men som godt kan undvære stereohøjtalere. Forholder det sig omvendt, henviser vi til Argon Audios Radio 3, som vi også har anmeldt i denne test. Vil du derimod have begge dele, internetradio og stereohøjtalere, bør du vælge den dyreste model, vi også har testet, Argon Audio Radio3I.

Før du køber din nye DAB+ Radio

Nu har du set listen over modeller fra vores DAB radio med Bluetooth test, men du sidder måske tilbage med nogle spørgsmål. Læs med forneden for at få et bedre overblik over radioers design og teknologi, inden du køber en digital radio.

På den måde kan du blive guidet godt igennem købet af din nye DAB radio. Du kan få hjælp til at finde den radio, der passer lige præcis til dit behov. Uanset, om du er på jagt efter en fremtidssikret radio til køkkenet, stuen eller sommerhuset.

Måske skal din DAB radio være hjemmets primære lydkilde. Så kan du også finde ud af, hvad du skal kigge efter, og hvilke funktioner som er essentielle at få med.

Er der forskel på en DAB radio og en internet radio?

DAB radioer giver dig adgang til de landsdækkende radiokanaler, hvorimod internetradioer, som navnet antyder, giver adgang til udenlandske kanaler gennem internettet – tusind og atter tusindvis af slagsen. Mange moderne radioer tilbyder begge funktioner, så du aldrig nogensinde løber tør for indhold at lytte til.

For mange mennesker er det dog det landsdækkende og lokale indhold, der trækker mest ved anskaffelsen af en radio, og i så fald bør man købe en DAB+ radio, der også understøtter det analoge FM radiosignal.

Det er dog efterhånden begrænset, hvor mange kanaler, der udbydes over FM nettet, da langt det meste danske indhold i dag leveres over det elektroniske/digitale DAB plus signal. På sigt bliver FM-teknologien udfaset og overtaget af DAB. I Norge har de eksempelvis allerede sagt farvel til det gode gamle FM og overgået til det digitale DAB-system.

DAB er nemlig et digitalt signal, som bliver sendt ud over langt det meste af landet. Det kan din DAB-radio så modtage, ligesom de gamle FM-radioer kunne modtage det noget mere simple, analoge FM-signal.

En internetradio forbinder sig til gengæld til WiFi-forbindelsen i dit hjem og afspiller på den måde radio fra internettet. Du skal altså kun købe gå efter internetradio, hvis du allerede har sat trådløst internet op. Derfor er en DAB-radio især populær i sommerhuset, hvor mange ikke har etableret en trådløs internetforbindelse.

Køb efter lydkvalitet

Når man ser en radio til en heftig pris, kan man vide sig ret sikker på, at man betaler for en god lydkvalitet og for radioens evne til at spille højt. De dyrere radioer fungerer nemlig ofte også som bluetooth-højtalere, der skal kunne spille forholdsvis højt og gerne med god lyd, så behovet for at købe en separat og dedikeret højtaler bliver elimineret.

Forvent ikke, at en billig DAB radio vil fungere godt som festhøjtaler; ej heller, at den kan overdøve støvsugeren, vaskemaskinens centrifugering eller lignende. Men den går glimrende til morgenradioen, mens du spiser din morgenmad.

DAB radio pris

DAB radioer varierer en hel del i pris. Dette skyldes udover selve komponenternes varierende kvalitet, at nogle radioer er designet udelukkende til at være en radio og ikke mere. Men andre har en masse andre nyttige egenskaber.

Mange moderne radioer fungerer også som kompetente, trådløse højtalere og vækkeure. Udvalget af radiokanaler er også noget, man betaler for. Nogle radioer har kun adgang til nogle eller de fleste landsdækkende og lokale radiokanaler via enten eller både det analoge FM signal og det elektroniske DAB+ signal. Andre radioer har adgang til disse kanaler, men kan også modtage internetradio, hvilket vil sige, at de kan afspille udenlandske kanaler.

Ja, faktisk nær sagt alle radiokanaler i verden, så længe kanalen bliver gjort tilgængelig på internettet. Så uanset om du vil følge med i de nyeste toner fra London, fordybe dig i New Orleans’ jazz eller hører de seneste russiske nyheder, ligger kanalerne tilgængelige for dig.

DAB radio med bluetooth, vækkeur og andet

Radioproducenterne forstår heldigvis, at forbrugeren ønsker at spare penge, plads og batterier, og vi derfor ikke gider at have både en højtaler, en radio og et vækkeur i hjemmet.

Derfor fås mange DAB radioer i dag i flotte, indretningsvenlige designs med indbyggede vækkeursfunktioner samt bluetooth-understøttelse, der gør det nemt at tilslutte sin smartphone eller tablet og bruge radioen som højtaler.

Med en radio, der også fungerer som højtaler, bliver det super nemt at skifte mellem radiokanaler, musik på Spotify og podcasts, så opvasken eller rengøringen bliver meget nemmere at få klaret – og måske endda helt hyggelig. Og et vækkeur er godt for dig, der enten godt kan lide at slukke din telefon om natten, og/eller dig, der ikke gider risikere, at din telefon løber tør for strøm i løbet af natten, så du misser din alarm.

Det er også en herlig fordel, at du kan vågne op til din morgenradio, der er startet helt af sig selv, så du kan blive orienteret om dagens vigtigste nyheder, mens du ligger i sengen.

DAB signalet og det nye DAB+ signal

I 2017 lukkede og slukkede DR for det gamle DAB net. Det gjorde de for at bane vej for en forbedret udgave af det net, nemlig DAB+ nettet, som udover at være støjfrit og giver bedre lydkvalitet åbnede op for mange nye kanaler.

Gamle DAB radioer er ikke forud kompatible med det nye DAB+ format, hvorfor de efter DRs nedlukning af det gamle DAB net stod til udskiftning. Nyere modeller af de gamle DAB radioer (ja, det er en smule kringlet…) kunne genindstilles for at være kompatible med det nye format.

Heldigvis er alle DAB+ radiomodeller bagud kompatible med det gamle format, så man ikke går glip af kanaler og indhold med de nye radioer. Tværtimod får man med en DAB+-radio en masse nye kanaler og indhold oven i det gamle.

Er man på markedet efter en ny radio, er det altså i dag et must at købe en DAB+-radio, så du ikke ender med at stå med håret i postkassen, når du ikke kan fange nogen kanaler. Heldigvis er de gamle modeller blevet udfaset fuldstændig, så det er svært at finde en radio, der ikke understøtter DAB+ formatet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken DAB radio er bedst i test?

Du sidder måske nu og spørger dig selv: Hvilken DAB radio skal jeg købe? Start med at gøre op med dig selv, om du ønsker en DAB+ internet radio, en DAB radio (med eller uden FM understøttelse) eller en mini DAB radio.

Overvej dernæst pris: Er du villig til at betale for at få det ypperste, eller sparer du gerne nogle komponenter eller egenskaber væk? Vi har kåret tre vindere fra vores DAB radio test: en premium DAB radio, en budget DAB radio og en “all rounder” bedst i test. Se dem her:

Bedste premium radio: Argon Audio RADIO3I

Vil du have, at din kommende radio skal kunne det hele, så er Argon Audio RADIO3I den bedste DAB radio. Den understøtter nemlig både udenlandske, landsdækkende og lokale kanaler samt bluetooth og Spotify Connect, og så har den bare suveræn lyd takket være de indbyggede stereo højtalere.

Hvis du ønsker en radio med samme specifikationer, men har det okay med at spare stereo højtalerne væk, så er Argon Audio 2I er for dig.

Ønsker du derimod den helt samme radio som 3I, men er udelukkende interesseret i landsdækkende og lokale kanaler, så er Argon Audio Radio 3 den bedste model for dig.

Bedste budget radio: Imperial Bærbar radio DigitalBOX DABMAN 30

Selvom den budgetvenlige Hama radio på listen har en væsentlig fordel over Imperials radio i form af bluetooth-forbindelse, så vandt sidstnævnte os over med sin for prisen overraskende gode lydkvalitet og dens nostalgiske design.

Mobile enheder kan stadig tilsluttes via et minijack-stik, og så kommer radioen med 10 forindstillede DAB stationer og 10 FM stationer. DigitalBOX DABMAN 30 anerkender sin eksistens som en budgetvenlig, kompakt DAB radio og leverer stærkt på to af de områder, der betyder mest for en digital radio: design og lyd.

Du skal egentlig bare stille den op på køkkenbordet og tænde for radioen. Meget mere skal du ikke bekymre dig om med denne gode, billige DAB-radio.

Også god: PURE Evoke H4 DAB+ Radio

Vi kunne simpelthen ikke stå for Pure Evoke H4, der med sit charmerende design, sin bærbarhed og sin gode lyd takket være trækabinettet virkelig imponerede os. At man kan tilkøbe en genopladelig batteripakke til denne DAB radio gør den mere bærbar end de fleste andre modeller, og den er også virkelig anvendelig som en kompetent trådløs højtaler.

Derudover er lagring af op til 40 FM- og DAB kanaler super nyttigt. Vækkeursfunktioner og et unikt “snooze håndtag” er små ekstra detaljer, der får denne radio til at tage guldmedaljen på vores liste. At Pure Evoke H4 ikke også er en internetradio er lidt ærgerligt, men det er ikke nok til at skubbe radioen væk fra førstepladsen i vores DAB radio test.

Hvis du vil have en DAB radio med CD afspiller, så henviser vi i stedet til Pure Evokes C-D4, som er den eneste model i vores DAB radio test, der tillader dette. Rent design- og specifikationsmæssigt læner C-D4 sig ellers tæt op ad vores vinder, H4, men den koster på grund af CD afspilleren naturligvis lidt mere.

Hvad er en DAB radio?

DAB står for “Digital Audio Broadcasting” og er modsat FM – en analog radioteknologi der står for “Frequency Modulation” – en digital radio teknologi. Sammenlignet med FM, er der med DAB-formatet plads til flere radiokanaler på samme frekvens.

DAB+ forbedrede denne teknologi i forhold til det gamle DAB-format og er i øvrigt mere støjfrit, stabilt og har en generelt højere lydkvalitet. Med DAB+ kan man i øvrigt se flere oplysninger på ens radios skærm om kanalerne, man lytter til.

Det gamle DAB format er blevet helt udfaset i Danmark, så selvom der i produktbeskrivelserne af nogle radioer blot står “DAB” og ikke “DAB+”, kan du være helt sikker på, at det er en DAB+ model.

Er der forskel på DAB og DAB plus?

DAB+ er den nye standard for radiosignaler og er bagud kompatibelt med de gamle DAB signaler. De gamle DAB radioer er derimod ikke forud kompatible med de nye DAB signaler.

DAB+ radioer er i øvrigt støjfri og har i langt de fleste tilfælde en meget bedre lydkvalitet og stabilitet end de gamle DAB radioer. De gamle DAB radioer er blevet udfaset i Danmark.

Om Oliver Jensen

Mit navn er Oliver Jensen, og jeg er skribent her på TechMatch. I min fritid elsker jeg at gå i dybden med elektronik (jeg har blandt andet et stort "Smart Home" setup derhjemme).Mit mål her på TechMatch er at kunne hjælpe almindelige danskere på vej i deres køb af elektronik, også selvom de ikke nødvendigvis ved meget om det.

TechMatch er støttet af vores læsere. Når du køber gennem links på hjemmesiden, kan vi tjene en affiliate kommission. Læs mere.

Læs hvordan vi udvælger og tester produkter her.