Er du på udkig efter et par nye høretelefoner til alment brug, træning, løb eller alle tre ting?
Så er det godt, at vi har foretaget en test af trådløse in-ear høretelefoner for at gøre dit valg af høretelefoner nemmere.
Vi har testet 8 forskellige modeller, og vi er sikre på, at der i det udvalg er en model, der passer perfekt til lige netop dit budget og dine behov.
Læs med i vores test af trådløse høretelefoner herunder.
Bedst i test
Wavell 3 Pro
Airpods Pro
Vores valg
MIIEGO Action 2
De 8 bedste trådløse høretelefoner:
- Wavell 3 Pro
- Airpods Pro
- MIIEGO Action II
- Jabra Elite 75T
- Sony WF-1000XM3
- MIIEGO W7 in-ear
- B&O BeoPlay E8
- Beats Powerbeats Pro
Vi elsker alle musik. Når man først har vænnet sig til at høre det, mens man træner eller løber, så er det svært at gå tilbage. Mister du derfor dine høretelefoner, eller går de i stykker, så er perioden inden du får anskaffet dig et par nye ulidelig.
Står du i den situation lige nu, eller ønsker du bare et par nye, lækre, trådløse høretelefoner, så er vi her for at hjælpe dig.
Markedet er enormt stort i løbet af de sidste par år, og det kan derfor virke uoverskueligt at finde frem til en model, hvor man kan føle sig sikker på at få mest muligt for pengene. Det håber vi at kunne gøre for dig. I vores vurdering af høretelefoner tager vi højde for følgende egenskaber, funktioner og øvrige faktorer:
- Pris
- Bærbarhed
- Bluetooth understøttelse
- Lydkvalitet og lydstyrke
- Komfort
- Støjreduktion
- Øvrige funktioner
Trådløse høretelefoner test
Læs vores bedømmelser herunder og se, om der er en model for dig. Vi har gennemgået fordele og ulemper, så du kan danne dig et godt overblik over de forskellige modeller.
⭐️ Vi giver Wavell 3 4,8/5 stjerner. Har fået 4,6/5 på Trustpilot.
Wavell 3 Pro
Et par kvalitetsstærke trådløse in-ear høretelefoner til en overskuelig pris fra danske Wavell. Uden at du skal af med forfærdeligt meget, får du et flot produkt, der tilbyder høj værdi for pengene. Lad os se på hvorfor.
Specifikationer: Driftstid: 8 timer | Indbygget mikrofon: Ja | Opladningstid: 2 timer | Bluetooth: 5.23 | Frekvensrespons: 20-20000HZ
Fordele
- IPX5 godkendte (vand- og svedafvisende)
- Pålidelig dansk kundeservice
- Billige trådløse høretelefoner
Ulemper
- Opladningsetui føles billigt
- Lidt for dominerende bas
Smæk for skillingen
Når man tænker på, at produktet her er relativt billigt, er Wavell 3 et par virkelig gode trådløse høretelefoner. De har en rigtig god lyd med en fin balance mellem bas, mellemtoner og diskant, om end bassen er en takt for dominant.
De trådløse Bluetooth høretelefoner understøtter det nyeste Bluetooth 5.2 og har en imponerende rækkevidde. Derudover er de IPX5 godkendte (vand- og svedafvisende), så de er perfekte til træning eller en løbetur i regnvejr.
En enkelt opladning rækker til cirka 8 timers spilletid, og høretelefonerne oplades i det medfølgende etui, der i sig selv rækker til 4 opladninger, når det er fuldt opladt. Etuiet er lavet af plastik og føles lidt billigt og anonymt sammenlignet med selve høretelefonerne – men det er en mindre kritik. Det tager ca. 2 timer at oplade høretelefonerne helt.
Hjælpen er altid nær
Wavell er en dansk producent, hvilket betyder at hjælpen altid er nær, hvis uheldet skulle være ude med dine Bluetooth in-ear høretelefoner. Derudover kommer Wavell 3 høretelefoner trådløs med 30 dages tilfredshedsgaranti og 2 års reklamation – ja tak.
Airpods Pro
Airpods Pro – Apple trådløse høretelefoner med den ikoniske tip (på godt og ondt), som de fleste mennesker er bekendte med. Airpods Pro er ikke at forveksle med de normale Airpods, og de bør heller ikke anskues som en erstatning af dem. De er en dyrere – og på alle måder bedre – model.
Specifikationer: Bluetooth: 5.0 | Driftstid: 4-5 timer | IPX4 godkendt | Indbyggede mikrofoner: 2 | Lydkvalitet: Hifi
Fordele
- Perfekte for iPhone brugere
- Sidder rigtig godt i øret takket være ørepropper af silikone
- Noise cancelling funktion samt “transparency mode”
Ulemper
- Blandt de bedste Bluetooth høretelefoner, men dyrere end tilsvarende modeller
- Driftstiden hælder til den lave side
- Lydstyrke kan ikke modificeres via høretelefonerne på nær via Siri
Den umiskendelige Apple følelse
Som så mange andre Apple produkter, føles Airpods Pro bare “premium” ud af boksen. Når du først sætter dem i ørerne, scanner høretelefonerne dine ører for at tjekke, at høretelefonerne sidder korrekt, og at du har valgt de rigtige ørepropper. De holder også øje med, om du hører for høj musik og advarer dig, hvis du gør.
Stor opgradering fra de normale Airpods
I forhold til de normale Airpods er Pro versionen utroligt let. Faktisk er høretelefonerne så lette, at man nogle gange glemmer, man har dem i ørene. Dette kan både være en god og en dårlig ting. God, fordi det betyder de er utroligt komfortable for- og i ørerne. Dårlige, fordi de kunne falde ud, uden du lægger mærke til det.
Heldigvis sidder høretelefonerne generelt virkelig godt fast i ørene; det er kun, når sved kommer ind i billedet, at de bliver lidt løse. De er altså ikke de bedste høretelefoner til løb og træning, du kan købe.
Også rent lydmæssigt er Pro-versionen en stor forbedring af de normale Airpods. Airpods Pro leverer et fremragende, velbalanceret lydbillede, hvor særligt bassen er blevet beefet op.
To mikrofoner
Airpods Pro har både en indadvendt og en udadvendt mikrofon. Disse tillader to forskellige lydfunktioner. Den ene funktion er, at høretelefonerne er noise cancelling, hvilket betyder at de sætter baggrundsstøj fra omverdenen på lydløs og derfor egner sig perfekt til for eksempel togturen.
Den anden lydfunktion kaldes “transparency mode”, og denne har det modsatte formål: Netop at tillade ambient støj fra omgivelserne. Denne funktion er god til for eksempel kontorarbejde, hvor du gerne vil høre musik til at koncentrere dig om dit arbejde, men samtidig gerne vil kunne følge med i, hvad dine kolleger siger omkring dig.
Din iPhones perfekte partner
Som man forventer af Apple, er Airpods Pro designet til lynhurtigt at synkronisere med din iPhone. Tippen på høretelefonerne – som er betydeligt kortere end på den normale version – har en tryksensitiv sensor, med hvilken man afspiller eller sætter musik på pause, skifter numre eller besvarer opkald. Desværre kan man ikke justere lydstyrken manuelt via sensoren – her skal man have fat i sin telefon eller tale til Siri.
MIIEGO Action II
Miiego er et dansk mærke, der specialiserer sig i lydprodukter til sportsfolk. Lige præcis Action II er en prisvindende model af løbe høretelefoner, som vandt RUNNER’S WORLDS produktprisen i 2021, og det er nemt at forstå hvorfor.
Specifikationer: Bluetooth Version: 5.0 | |IPX6 godkendt | Frekvensrespons: 20Hz – 20kHz | Indbygget mikrofon: Ja | Driftstid: 90 timer
Fordele
- Medfølger 30 dages gratis personlig hjemmetræning med Nordic Hiit
- Lækker stereolyd med en god balance mellem tyk bas og skarp diskant
- Materialet “memory foam” gør høretelefonerne utrolig lette og behagelige at have i ørene
Ulemper
- Intet at sætte en finger på til prisen – blandt de bedste in-ear høretelefoner
Dansk kvalitet
Danske Miiego kæler virkelig for detaljerne med deres produkter. Action II kommer i et unikt, eksklusivt materiale kaldet “memory foam”, som er utroligt behageligt at have i ørene, og som er med til at gøre høretelefonerne virkelig lette – faktisk vejer de kun 8 gram per høretelefon!
Til en helt fornuftig pris får man et par virkelig lækre og alsidige trådløse in-ear hovedtelefoner med fantastisk stereolyd, kraftigt batteri, høj komfort, pålidelig kundeservice og endda 30 dages gratis personlig hjemmetræning med Nordic Hiit.
Stor pålidelighed
At producenten er dansk betyder også, at du aldrig skal være bekymret, hvis du oplever problemer med dit produkt. Miiego er eksperter på trådløse høretelefoner til sportsbrug og står altid til rådighed for at hjælpe dig. Derudover har de også været så gode at inkludere 30 dages gratis personlig hjemmetræning med Nordic Hiit! Dette er de bedste sports høretelefoner til prisen.
Jabra Elite 75T
Jabra har i mange år været en stor spiller på markedet af trådløse høretelefoner, herunder særligt trådløse høretelefoner til sport. Jabra Elite 75T er ingen undtagelse. Det er par virkelig gennemførte og alsidige trådløse og støjreducerende høretelefoner. Blandt modellerne i vores Bluetooth høretelefoner test, tilbyder disse enormt meget værdi til prisen.
Specifikationer: IP55 godkendte (vand, sved- og støvafvisende) | Indbygget mikrofon: Ja | Bluetooth: 5.0 | Driftstid: 5,5 timer
Fordele
- Stilrent design
- Tilbyder smæk for skillingen
- Støjdæmpende høretelefoner med Bluetooth
Ulemper
- Stærkere Bluetooth forbindelse med iPhones end Android telefoner
- Kræver lidt justering i Jabra Sound+ appen for at forbedre lydkvaliteten
Kvalitetsstærk all-rounder
Jabra Elite 75T er som sagt et par enormt alsidige og gode høretelefoner. De kommer med tre sæt ørepropper, der er blevet testet heftigt af Jabra for at sikre, at der er et par, der passer til dig. Høretelefonerne lyder overordnet ret godt, men af og til kan lydbilledet godt forekomme lidt fladt. Bassen er for heftig; en synd mange producenter begår for at appellere til populære genrer som hip-hop, hvor bassen er meget fremtrædende. Heldigvis kan lyden finjusteres via Jabras Sound+ app.
Elite 75T egner sig perfekt til normalt dagligdagsbrug, men er også en oplagt model til løb og træning. De har nemlig super god komfort, er slidstærke og sidder godt fast i ørene. Derudover er de IP55 godkendte, så de virker afvisende over for både sved, støv og vand. Brug dem lige fra løb til rengøring af bilen uden bekymring!
Slå omverdenen fra eller til
Med aktiv støjreduktion er det muligt at lukke helt af for omverdenen. Det er en fed teknologi, der har en fantastisk effekt på især opkald, hvor forstyrrelser fra omverdenen normalt nemt kan gøre, at du må sige “undskyld, hvad?” ind i røret lidt for mange gange. Derudover er det en super dejlig funktion at have, når du kører med offentlig transport.
Jabra Elite 75T indeholder dog også en funktion kaldet “HearThrough”, som minder om andre modellers “transparency mode”, og som Jabra selv beskriver som en lydstyrkeknap for omverdenen. Det betyder altså, at du kan tilladde så lidt eller meget støj fra omverdenen, som du ønsker. I nogle situationer kan dette være en nyttig funktion, som for eksempel på kontoret.
Et billigere alternativ til Airpods Pro
Jabra Elite 75t bliver ofte holdt op imod Apples Airpods Pro. Dette med god grund, eftersom de har meget sammenlignelige egenskaber og specifikationer. Forskellen er bare, at Elite 75t er en del billigere. Airpods Pro har dog en lidt finere overordnet lydkvalitet, men det er ikke en markant forskel. Til gengæld har Jabra Elite 75T med en driftstid på cirka 5,5 timer et lidt bedre batteri end Apples trådløse høretelefoner.
Med Airpods Pro betaler man altså mere for designet, den lidt bedre lyd og, naturligvis, for Apple brandet i sig selv. Er man ligeglad med dette, så går vores anbefaling klart til Jabras billigere og rigtig gode Bluetooth høretelefoner, der er blandt de bedste trådløse høretelefoner på markedet. Som bruger af Android, bør du dog være opmærksom på, at Bluetooth forbindelsen ikke er lige så med disse høretelefoner, som den er med iPhones.
Sony WF-1000XM3
Et par suveræne trådløse in-ear høretelefoner fra Sony i et originalt design og med den bedste lydkvalitet og støjreducerende teknologi til prisen.
Specifikationer: Driftstid: 6 timer | Frekvensrespons: 20Hz – 20,000Hz | Bluetooth: 5.0 | Indbygget mikrofon: Ja
Fordele
- Fedt, intuitivt touchpad til at afspille eller pause musik
- Bedste noise cancelling høretelefoner
- Stort udvalg af medfølgende ørepropper
- Opladningsetuiet føles premium
Ulemper
- Ingen vandafvisning gør dem ikke velegnet til sportsbrug
- Lydstyrke kan kun justeres via din telefon
Bedst til prisen – men ikke til sportsbrug
Sony WF-1000XM3 har et virkelig unikt og cool design, hvad end du vælger dem i sort eller sølv. Det samme gælder opladningsetuiet, som mange producenter har det med at springe lidt let over rent designmæssigt. Det her etui føles lækkert i hånden og ser også bare lækkert ud.
Høretelefonerne har indbygget mikrofon og er udstyret med en ekstremt kompetent støjreducerende teknologi, der lukker alt på nær voldsom støj ude. Batteriet har en levetid på 6 timer, hvilket ligger i den høje ende for høretelefoner i denne prisklasse.
Kudos til Sony for at inkludere en god håndfuld ørepropper (flere end forventeligt), så du er sikker på at finde nogle, der passer til dine ører. Hver høretelefon har et lille touchpad, som du ved at berøre kan afspille eller sætte din musik på pause med. Desværre kan man ikke justere lydstyrken manuelt fra høretelefonerne; der skal man have telefonen op fra lommen.
Derudover er høretelefonerne desværre ikke vand- og svedafvisende. Vi anbefaler dem derfor ikke til løb og andet sport, selvom du måske godt kan slippe afsted med at tage dem en tur med i fitnesscenteret.
Ekspansiv lyd
Hvor Sony WF-1000XM3 virkelig performer er rent lydmæssigt. Det er ret utroligt, hvor god lyd der er i de her små høretelefoner. Lyden er virkelig stor, ekspansiv og velbalanceret, hvilket betyder at høretelefonerne klarer sig rigtig godt i langt de fleste genrer af musik.
Mange trådløse høretelefoner har en tendens til at have et lidt for stort fokus på bassen, hvilket ofte resulterer i en lidt for skingrende diskant, men det er bestemt ikke tilfældet med de her høretelefoner. Hvad end du er til rock, pop, blues, klassisk eller noget helt andet – så kommer du til at opleve nydelsesfuld lyd med Sony WF-1000XM3.
MIIEGO W7 in-ear
Endnu en in-ear model fra danske Miiego, hvor man ofrer trådløsheden for en meget overkommelig pris. Dette er faktisk ikke bare et par virkelig gode billige høretelefoner, det er blandt de bedste af de bedste billige høretelefoner. Læs hvorfor herunder.
Specifikationer: IPX6 godkendt | Bluetooth: 5.0 | Driftstid: 12 timer | Indbygget mikrofon: Ja | Trådløse: Nej
Fordele
- Imponerende driftstid på 12 timer
- Modstår selv kraftig regn
- Medfølger 30 dages gratis hjemmetræning med Nordic Hiit
- Bedste høretelefoner til prisen
Ulemper
- Er ikke helt trådløse
- Det er lidt hårdt at undvære et opladningsetui
Et billigere alternativ til Miirhytm
Er man ligeglad med at have helt trådløse høretelefoner og kan godt leve med en beskeden ledning, så er Miiego W7 et fantastisk alternativ til de suveræne, men dyrere Miirhytm høretelefoner. De to modeller har nemlig mange af de samme egenskaber, funktioner og komponenter, så som materialet “memory foam”, der giver høretelefonerne en høj komfort og gør dem virkelig lette (10 gram for W7).
W7 har ligesom Miirhytm et virkeligt afbalanceret lydbillede med en god blanding af kraftig bas og skarp diskant. Og ligesom dens trådløse familiemedlem kommer W7 med 30 dages gratis hjemmetræning med Nordic Hiit.
Bedste batteri
Miiego W7 har på en fuld opladning en afspilningstid på cirka 12 timer, så du er garanteret, at batteriet holder til den længste løbe- eller togtur. I og med W7 ikke er helt trådløse, har man dog ikke samme smarte opladningsetui, som følger med mange af de andre modeller i vores trådløse in ear høretelefoner test. Høretelefonerne oplades med mikro-USB.
In-ear høretelefoner til alt slags vejr
Miiego W7 er blandt få in-ear høretelefoner, der er IPX6 godkendte, hvilket betyder at den er afvisende over for sved og kraftig regn. Med de her høretelefoner behøver man ikke at pakke dem væk, når de grå skyer pludselig dækker himlen. De er designet til at kunne modstå alle slags vejrforhold.
B&O BeoPlay E8
B&O er synonym med premium kvalitet indenfor alt, der har med lydprodukter at gøre. Rent lydmæssigt er deres trådløse høretelefoner BeoPlay E8 ingen undtagelse. Man skal dog være opmærksom på, at Beoplay E8 er udgivet i flere generationer, og at der er fordele og ulemper ved begge.
Specifikationer: Bluetooth 4.2 (generation 2) og Bluetooth 5.1 (generation 3) | Indbygget mikrofon: Ja | Driftstid: 4 timer (generation 2) og 7 timer (generation 3) |Frekvensrespons 20 – 20000 Hz
Fordele
- Lækker stereolyd
- Premium følelse
Ulemper
- Ingen aktiv støjreduktion er en bommert til prisen
- Bøvlet manuel betjening af høretelefonerne
- Generation 2 er mangelfuld; generation 3 er for dyr
Køb med omtanke
Generation 2 af BeoPlay E8 blev hurtigt udfaset til fordel for tredje generation, fordi den var mangelfuld på flere parametre. Det betyder til gengæld, at du nu kan finde generation 2 – som på trods af sine problemer stadig har fantastisk lyd – til ganske billige penge. Generation 3 er rigtig dyre for et par trådløse høretelefoner, men de fikser heldigvis de fleste af anden generations-modellens problemer og bevarer den fantastiske lyd.
Den store B&O lyd
Når man køber et lydprodukt fra B&O, kan man som regel føle sig ret sikker på, at lydkvaliteten er i top. Sådan forholder det sig også med Beoplay E8. Høretelefonerne har ren, detaljeret og velbalanceret stereolyd, uanset om du køber generation 2 eller 3.
Desværre har ingen af generationerne aktiv støjreduktion, hvilket er lidt af en bommert. Dog har begge generationer en såkaldt “transparency mode”, der lader dig modificere støjen fra dine omgivelser. Alt i alt er lyden det mindste af Beoplay E8s problemer.
Generation 2 vs. 3
En af generation 2s største problemer var deres rækkevidde. De understøttede kun Bluetooth 4.2 og tabte derfor hurtigt signalet, hvis du bevægede dig for langt væk fra lydkilden. Det problem er heldigvis blevet fikset med tredje generation af høretelefonerne, som nu understøtter Bluetooth 5.1.
Derudover er der stor forskel på modellernes batteri. Generation 2 havde en driftstid på 4 timer og yderligere 12 timer i opladningsetuiet. Generation 3 har en driftstid på 7 timer og yderligere 35 i opladningsetuiet. En ret markant opgradering, må man sige.
Fælles for begge generationer er den lidt kiksede manuelle betjening af høretelefonerne. Der er virkelig mange kombinationer af tryk, man skal huske, for at anvende høretelefonernes forskellige funktioner korrekt.
Vælg generation 2, hvis du ønsker et par billige trådløse in-ear høretelefoner med luksuslyd, men med dårlig rækkevidde og en kort driftstid. Vælg generation 3, hvis du er villig til at betale meget ekstra for et par høretelefoner, der fikser generation 2s problemer og bevarer den lækre lyd.
Beats Powerbeats Pro
Et par solide trådløse høretelefoner til træning fra Apples mere sportsorienterede brand af høretelefoner. Lydkvaliteten er fin, men slår ikke nogle af konkurrenterne i et tilsvarende prislege. Disse trådløse høretelefoner excellerer dog i områderne design og batteri.
Specifikationer: Bluetooth: 5.0 | Indbygget mikrofon: Ja | Driftstid: 9 timer | IPX4 godkendt
Fordele
- Stort farveudvalg
- Imponerende driftstid
- Ørekroge sikrer, at de aldrig falder ud
Ulemper
- Kun IPX4 godkendte (sved, men ikke vandafvisende)
- Ingen aktiv støjreduktion
- Til prisen slår de ikke konkurrenterne
Vælg din farve
Powerbeats Pro kommer i et stort udvalg af farver i forhold til de fleste andre trådløse høretelefoner, og det gør, at du kan finde en unik farve, der gør dem lidt mere personlige, og som får dig til at stå ud – hvis det altså er det, du ønsker.
Bedste batteri
Med en driftstid på op til 9 timer er Powerbeats Pro et af de bedste produkter på dette parameter. Med disse er du sikret strøm nok til de længste løbeture, træningspas eller rejser, som høretelefonerne – selvom de først og fremmest er designet til sport – også egner sig fint til, på trods af at de ikke understøtter aktiv støjreduktion.
Høretelefoner der bliver siddende – og ikke kan lide vand
Apropos sport, så er en af de store fordele ved Powerbeats Pro, at de er designet med en krog, der hviler bag øret. Dette sikrer, at du aldrig kommer til at tabe høretelefonerne, selv hvis du skulle piske med hovedet under et voldsomt sprint.
Pasformen og batteriet gør altså modellen perfekt egnet til sportsbrug, men hvad med høretelefonernes evne til at modstå sved og regn? Det virker som en kæmpe bommert, at Powerbeats Pro kun er IPX4 godkendte, hvilket betyder at de afviser mild sved, men ikke vand. Det er ærgerligt, at man skal bekymre sig om, hvorvidt de tager skader når man anvender dem i regnvejr.
Ofte stillede spørgsmål
Er du stadig uafklaret i forhold til valget af dine høretelefoner? Så læs vores svar på nogle hyppige spørgsmål omkring dem og se vores testvindere.
Hvilke trådløse høretelefoner er bedst i test?
Der findes desværre ikke én model, der til sin pris er bedst til alt. Derfor har vi kåret vindere i kategorierne almenbrug, sport og budget. Se de bedste høretelefoner her:
Høretelefoner bedst i test – almenbrug: Sony WF-1000XM3
De lækre trådløse in-ear høretelefoner fra Sony tager titlen som de bedste trådløse høretelefoner på markedet til almenbrug. Dette skyldes deres eksklusive og originale design med intuitive touchpads og mange medfølgende ørepropper, deres ekspansive og detaljerede lyd, deres lange driftstid, samt deres suveræne støjreducerende teknologi – alt sammen til en relativt overkommelig pris. Høretelefonerne går an til brug i fitnesscenteret, men vi vil ikke anbefale dem til løb – særligt ikke i regnvejr – da de ikke er vandafvisende.
Bedst i test – sport og budget: Miiego W7
Vi havde oprindeligt tænkt os at inddele denne kategori i to og kåre to separate vindere. Men Miiego W7 tilbyder simpelthen så meget til prisen, at den løb afsted med begge titler. Kan du undvære et opladningsetui og leve med en beskeden ledning, så er modellen de bedste in-ear høretelefoner til prisen.
De er utroligt lette og komfortable i ørene, og så har de klart den bedste driftstid blandt alle modellerne i vores test af høretelefoner – nemlig 12 timer. Derudover er de sved- og vandafvisende, så de er perfekte til løb, træning og andet sportsbrug. Ydermere er producenten dansk, hvilket betyder at man altid kan få fat på deres pålidelige og nemt forståelige kundeservice – som i øvrigt har været så gode at inkludere 30 dages gratis hjemmetræning med Nordic Hiit med produktet. Sidst men ikke mindst har høretelefonerne overraskende god, fyldig og balanceret lyd taget prisen i betragtning. Man kan simpelthen bare ikke gå galt med Miiego W7.
Skal man bruge aktiv støjreduktion?
Det kommer helt an på, hvad man selv foretrækker. Aktiv støjreduktion er for dig, der ønsker at lukke omverdenen helt ude, mens du hører musik, podcasts, lydbøger eller hvad du nu ellers lytter til. Hvis du godt kan lide at have en fornemmelse af, hvad der sker omkring dig, mens du hører musik, gør du klogest i at vælge en model uden aktiv støjreduktion, eller en, der tillader begge dele. Det gør mange modeller i dag heldigvis. Flere modeller kommer også med både aktiv støjreduktion og en såkaldt “transparency mode”, der lukker støj fra omgivelser ind og i nogle modellers tilfælde kan justeres i forhold til lydstyrke.
Hvad er forskellen på in-ear, on-ear og over-ear?
In-ear giver næsten sig selv. Det er høretelefoner, der er så små, at de indsættes direkte i ørekanalen. Derfor er de klart den mest bærbare og transportable type af høretelefoner, men for nogle mennesker er det ikke så behageligt at få afspillet musik direkte ind i ørekanalen. Det er den type høretelefon, øret tager mest skade af (hvis man generelt hører høj musik). Der findes rigtig mange in-ear modeller, der er designet til at være trådløse sports høretelefoner uden ledning.
Over-ear høretelefoner hviler over øret og dækker det helt. Det er typisk de mest komfortable høretelefoner.
On-ear er i bund og grund mindre over-ear høretelefoner, der hviler på øret, men ikke dækker det hele. De har det med at lægge mere tryk på øret end over-ear og er derfor ikke lige så komfortable. Kan man ikke lide udseendet af store hørebøffer, er de dog et mere oplagt valg end over-ear høretelefoner.
I og med at over- og on-ear høretelefoner er større end in-ear høretelefoner, kan producenten pakke større og bedre højtalere ind i dem. Derfor er lydkvaliteten ofte bedre i over- og on-ear høretelefoner end i in-ear høretelefoner – hvis det altså er modeller til nogenlunde samme pris. Som en tommelfingerregel ofrer man altså lydkvalitet for bærbarhed og vice versa, selvom trådløse in-ear høretelefoner i dag generelt har ganske god lyd.