TechMatch er støttet af vores læsere. Når du køber gennem links på hjemmesiden, kan vi tjene en affiliate kommission. Læs mere.

Læs hvordan vi udvælger og tester produkter her.

Soundbar test: Her er de bedste soundbars

Vil du give dit fjernsyn et ordentligt lydboost? Er du på jagt efter den absolut bedste lyd til stuen?

Så læs med her.

Vi har nemlig testet 8 af de absolut bedste soundbar på markedet, så vi kan guide dig til at købe den helt rigtige højtaler.

Bedst i test

Sonos Beam

Sonos Beam

Bedste premium

Sonos Arc Soundbar

Sonos Arc

Også god

JBL Bar 5.0 Multibeam

JBL Bar 5.1

Soundbar test

Selvom du gerne vil opgradere lyden i din stue, behøver du ikke at bruge lang tid på at finde soundbaren, der passer perfekt ind i dit hjem.

Vi har gjort det hårde arbejde for dig i jagten på en god soundbar til tv og gennemgået markedet for de bedste højtalere.

I denne artikel vil du finde de 8 bedste soundbarer på markedet (efter vores mening), der er klar til at glide direkte ind under dit fjernsyn.

Vi har medtaget både de billigste og dyreste modeller, og sammenlignet de vigtigste karakteristika, så du får det optimale overblik over de bedste soundbars på markedet – og så håber vi, at vi kan hjælpe dig på vej.

Her er de bedste soundbars:

Vi har researchet os igennem et utal af uvildige test og gennemlæst en masse forbrugeranmeldelser. Der er selvfølgelig forskel på højtalerne i de forskellige prisklasser, men de afspejler allesammen en glimrende kvalitet målt i forhold til deres pris.

I denne soundbar test fremhæver vi de individuelle egenskaber ved de forskellige produkter. Vi har fokuseret på deres tekniske specifikationer og fremhævet deres fordele og ulemper. På den måde kan du i ro og mag finde den bedste soundbar til prisen.

Uanset om du er på jagt efter Dolby Atmos lyd, en trådløs subwoofer eller bare en af de bedste soundbars på markedet, så tør vi godt med god ro i maven at love dig, at du nok skal finde en soundbar, som falder i din smag.

Sonos Beam

⭐️ 5/5 Stjerner hos What HiFi.

Sonos Beam – Bedst i test

Amerikanske Sonos er braget ind på højtalermarkedet med deres kompakte, smarte stuehøjtalere, der er tilpasset den nye mobile hverdag. De er generelt smarte, effektive og elegante. Det gælder også Sonos Beam, som ikke gør det store væsen af sig i stuen, men lyder vidunderligt.

Specifikationer: Dolby Digital-dekoder | Effekt: 50-60 Hz | AirPlay | Kan forbindes med Alexa | Aktive højtalere | WiFi | Indbygget taleforbedring | 65 cm bred | Tre basenheder | Bedst i test

Fordele

  • Fylder ikke alverden
  • Bliver nemt tilsluttet dit TV
  • God stemmestyring
  • Bedste soundbar i vores soundbar test

Ulemper

  • Når ikke den allerdybeste bas

Glider let ind i stuen

Hvem siger, at god lyd er noget, der skal se klodset ud?

I hvert fald ikke Sonos.

Sonos Beam er lavet til at glide let og diskret ind i din stue. Som en lille kat lægger den sig under dit fjernsyn. Den falder nærmest i et med stuen med sin brede på blot 65 cm. Den kommer ikke til at stikke ud fra dit tv-møbel som en besværlig klods i stuen. Den ligger bare som en diskret forlængelse af dit tv. Tilmed er der ingen tilhørende subwoofer, du skal finde plads til i stuen. Blot god lyd på ingen plads.

Den bliver også nemt tilsluttet fjernsynet og er et godt valg til dig, der ikke vil fylde stuen op med en masse kabler og subwoofere. Nej, med Sonos Beam skal du egentlig bare have ét kabel i stikkontakten og ét i fjernsynet.

Enkel tilslutning

Man kan godt nogle gange få indtrykket af, at man skal være tv-teknikker for at kunne tilslutte nyt udstyr til ens fjernsyn. Tykke manualer og et utal af kabler kan frembringe sveden på de fleste pander.

Med Sonos Beam medfølger der bare to kabler. Det ene skal i stikkontakten. Det andet HDMI-kabel skal ind i fjernsynet. Den virker også som trådløs soundbar, fordi du bare skal forbinde din smartphone med WiFi, og så har du en formidabel stuehøjtaler, du styrer fra din telefon.

Enkel styring

Du kan godt snart sige farvel til din fjernbetjening. I fremtiden skal du bare snakke til dine enheder, og så reagerer de. Sonos Beam er fuldt integreret med Alexa, der altså kan reagere på din stemmestyring.

Indtil videre virker stemmestyringen ikke på dansk, men teknikken i Sonos Beam er allerede klar til at lære dansk på få øjeblikke, lige så snart teknologien fra Amazon er klar. Så kan du sige “rødgrød med fløde” til din højtaler.

Sonos Arc Soundbar

Sonos Arc Soundbar – Bedste Soundbar (premium)

Hvis du er på jagt efter en elegant, vellydende Dolby Atmos soundbar, skal du vende ørene mod Sonos Arc. Det er den mest avancerede soundbar, som Sonos har lavet til dato, og den sikrer dig, at du får absolut højkvalitetslyd ind i din stue. Det elegante, diskrete design passer let sammen med dit tv, og med den smarte HDMI eARC-forbindelse bliver soundbaren bliver styret af dit tv.

Specifikationer: Tilsluttes TV via HDMI/HDMI eARC | Trådløs forbindelse til alt andet | Afspiller musik i fuld kvalitet | 11 indbyggede forstærkere | 8 eliptiske bas/mellemtone-højtalere | 3 softdome højtalere til diskant | Apple AirPlay 2 | Stemmestyring via Google Assistant og Amazon Alexa | Indbygget WiFi | Night Sound

Fordele

  • Soundbaren tænder og slukker automatisk
  • Kan tilpasse sig rummet
  • Soundbare indhyller dig i lyd (surround)
  • Bedst i test (Premium)

Ulemper

  • Understøtter ikke bluetooth, men du kan afspille over WiFi
  • Soundbaren her er til den dyre side

Surround uden ekstra højtalere

Normalt skal du udstyre din stue med hele 5-7 højtalere og 1 subwoofer, hvis du vil have surround sound-oplevelsen derhjemme. Men Sonos Arc er baseret på den mest avancerede teknologi, som den amerikanske højtalerproducent nogensinde har brugt. Derfor får du 3D-oplevelsen alene med højtalerens surround-processor. Den scanner rummet og giver dig en optimal lyd.

Når du skruer ned for lyden om aftenen, indstiller den sig bare til night mode og sørger for, at dialogen står ekstra skarpt frem.

Uden tvivl den mest avancerede soundbar i denne soundbar test. Du får dog også lov til at betale for teknologien, da prisen overstiger alle andre soundbars. Så er det op til dig, hvor meget du er villig til at investere.

Soundbaren virker til alle formål

Ligesom med den noget ældre Sonos Playbar Soundbar kan du bruge Sonos Arc til lange de fleste lydformål derhjemme. Du kan etablere en trådløs forbindelse til dit trådløse internet, så højtaleren kan spille både musik og radio, som bliver hentet ned fra internettet.

Det er altså ikke bare en god tv-højtaler. Nej, den er dit nye lydalter i stuen, hvadenten du er til taleradio, afslappende jazz eller de nyeste poptoner.

Kan nemt udbygges

Hvis du på et senere tidspunkt vil udbygge din hjemmebiograf med en endnu bedre surround sound, kan du nemt tilkoble flere, diskrete Sonos-højtalere til din Sonos Arc.

I en biograf har du både højtalere oppe ved lærredet og omme bagerst i salen. Det samme kan du opnå med to små bagkanaler, så du kan få en ægte surround sound-lyd hjemme i din helt egen stue. Så det føles som om, du står midt i skudopgøret eller sidder midt på stadion.

JBL Bar 5.0 Multibeam

JBL Bar 5.0 Multibeam

JBL er kendte for at levere vanvittig god lyd til en formidabel lav pris. Det gælder også deres JBL Bar 5.0 Multibeam. Lyden er upåklagelig og med den avancerede Dolby Atmos-teknologi bliver du suget direkte ind i centrum af, hvad der sker på dit tv. Du kan nemt bruge det dobbelte eller firdobbelte på din soundbar, men JBL giver dig en suveræn lyd med sine fem højtalere, der sender lyden ud i hele din stue.

Specifikationer: Udgangseffekt: 5 x 50 W | Bluetooth soundbar | WiFi | Tilsluttes via HDMI | Kan tilkobles Alexa | Chromecast- og AirPlay-kompatibel | Frekvensområde: 50-20.000 Hz

Fordele

  • Bedst i test (value for money)
  • Du kan tilslutte dig til soundbaren gennem bluetooth
  • Bliver styret af fjernsyn via HDMI eARC

Ulemper

  • Mangler de dybeste bastoner ift. andre soundbars

Klar til 4k

Langsomt bliver HD-kvaliteten bedre og bedre. Stille og roligt bliver 4K HD Blu-Ray mere og mere udbredt, så du kan få en knivskarp tv-kvalitet, hvor du ser selv de mindste detaljer på billedet.

Ja, hvis du ser en fodboldkamp, kan du næsten se om ham på sæde 44, 5. række børstede tænder i morges. Med JBL Bar 5.0 har du også den perfekte lydafspiller, der understøtter den nye 4K-kvalitet.

Lærer selv rummet at kende

Før at lyden kan blive optimal, skal højtaleren kalibreres i forhold til det rum. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvor langt der er til sofaen, bagvæggen, loftet eller gulvet. Det er alt sammen faktorer, som påvirker rummets akustik og dermed også soundbarens ydeevne.

Heldigvis kan soundbaren automatisk kalibrere sig selv og tilpasse sig din stue, så du er sikker på at få den absolut bedste lyd.

Kan forbindes til flere rum

JBL Bar 5.0 kan selvfølgelig også bruges til meget mere end bare dit fjernsyn. Den kan tilsluttes både Chromecast og bluetooth, så du har et helt nyt højtalersystem i stuen – en trådløs soundbar, kan man kalde det.

Men vi stopper ikke her.

Du kan nemlig lave en multirum-opsætning, så kan forbinde alle højtalerne i dit hjem. Så kan du høre det samme i både stue, køkken, badeværelse og soveværelse. Det kræver dog, at du har flere JBL højtalere, og at du ikke kun ejer soundbaren.

Sennheiser Ambeo Soundbar

Sennheiser Ambeo Soundbar

De tyske lydingeniører fra Sennheiser har skabt en ægte lydmur med de 8 højtalere, der kompakt er sat op på en eksklusiv række. I alt er der hele 13 indbyggede enheder i den her kampvogn. Deres soundbar er stærk som en stor og tung lydhær, der er klar til de hårdeste kampe.

Specifikationer: 13 hi-fi højtalere | Både Dolby Atmos og DTS:X | Kan afspille 192 khz HD-lyd | Chromecast | Bluetooth | OLED-display | Eco-mode | Frekvensområde: 30-20.000 Hz

Fordele

  • Suveræn lyd med dyb bas
  • DTS:X-kompatibel
  • Glimrende bas uden tilhørende subwoofer

Ulemper

  • Hverken AirPlay eller internetradio
  • Sennheiser Soundbaren er den dyreste i vores soundbar test

Lo

Fjernsynets bedste ven

Sennheiser lever virkelig op til soundbarens formål med deres Ambeo-højtaler. Den er den ultimative udvidelse af dit fjernsyn, som kommer til at levere en lydoplevelse, som ikke burde være mulig på den trængte plads.

Den smelter ikke sammen med de andre højtalere i dit hjem, og den kommer heller ikke til at erstatte din radio. Til gengæld kan du være ret sikker på, at den bliver dit fjernsyns nye bedste ven.

Prisen lægger i den høje ende, men du får også den vildeste soundbar, der både understøtter Dolby Atmos og DTS:X. Det er svært at få bedre lyd i din stue uden et helt surround sound-anlæg.

Få den bedste 3D-lyd

De fleste soundbars er kompatible med det klassiske Dolby Atmos-system. Det gælder også for Sennheiser Ambeo, men denne kraftige soundbar kan også forbindes med DTS:X-kodninger. Det betyder, at dine film og spil kan indeholde endnu mere avancerede lydinformation, der tilføjer endnu flere dimensioner til din 3D-oplevelse. Nu handler det ikke bare om foran eller bagved. Men også om oppe eller nede. Altsammen kan du opnå med denne ene soundbar.

Soundbaren leverer en god og dyb bas

Normalt plejer man at sige, at man skal have en soundbar med subwoofer for at få den rigtigt dybe bas.

Men plejer er død, når Sennheiser rigtigt folder sig ud.

Denne soundbar kan nå helt ned til frekvenser på imponerende 30 Hz – det er ved grænsen af, hvad det menneskelige øre overhovedet kan høre, og det er væsentligt dybere, end hvad de fleste andre soundbars kan komme ned på.

Sony HT-G700

Sony HT-G700

Vil du have lyd med et ordentligt boost, uden at gå helt dybt ned i pungen? Så står Soundbaren fra Sony til din tjeneste. Med HT-G700 har den japansk elektronikgigant lavet et kraftigt hjemmebiograf-system, der med tre højtalere og en subwoofer klarer både film, serier, sport og musik.

Specifikationer: 3.1-kanal | Chromecast | Kan tilsluttes med Spotify Connect | Bluetooth | Afspiller de fleste lydformater | Både Dolby Atmos og DTS:X | HDMI-forbindelse

Fordele

  • En af de billigere soundbars i vores soundbar test
  • Kan indstilles til dit behov
  • Soundbaren er super nem at tilslutte til sit TV

Ulemper

  • Soundbaren har ekstern subwoofer, som vil tage ekstra plads

L

Optimer baslyden

Ja, vi ved godt, at hele idéen med soundbars er, at højtaleren skal være så diskret som overhovedet muligt. Du vil gerne slippe for ekstra højtalere i stuen, og det kan vi egentlig også godt forstå.

Det går desværre bare ofte ud over bassen, der har brug for ret meget plads for at kunne gengive de helt dybe lyde.

Derfor koster det desværre ret meget at få den dybe, maverumlende bas, hvis du ikke er villig til at have en subwoofer stående. Så se den lille boks på gulvet som et vaskeægte life hack, og så kan du få den samme fornøjelse som dem, der går dybt i lommen for den samme dybe lyd.

Lad replikkerene stå helt centralt

En af de helt store fordele ved både et surround-anlæg og en soundbar er, hvordan lyden bliver fokuseret. I en normal højtaler bliver alle lydene blandet sammen. Men i de her væsentligt mere avancerede højtalersystemer, bliver lyden spredt ud. Derfor kan lyddesignerne isolere dialogen i de midterste centerhøjtalere. Alle de andre lyde bliver sendt over i andre højtalere, og du kan faktisk høre, hvad der bliver agt. Også selvom det går stærkt.

Soundbaren spiller både til fest og filmaften

Sony vil selvfølgelig ikke svigte dig, når der skal være fest. Som mangeårig leverandør af de bedste plader og bedste højtalere, ville Sony under ingen omstændigheder lave en soundbar, der kun passede til dit tv.

Nej, du kan forbinde din soundbar med Spotify Connect, så du har en højkvalitetshøjtaler, som du kan styre fra din smartphone eller tablet. Du er sikret, at der både bliver spillet i høj lydkvalitet, og det er bekvemt at bruge. Uden tvivl en af de smartere soundbars.

Bang & Olufsen Beosound Stage

Bang & Olufsen Beosound Stage

Selvfølgelig kan den danske lyd- og tv-legende B&O ikke afholde sig fra at give deres bud på den optimale soundbar. Beosound Stage har da også støvsuget priser, siden den blev lanceret. Den er smuk og lyder som en drøm. Du kan tilmed få den i smuk bronze eller røget egetræ., og den kan selvfølgelig afspille musik gennem både Chromecast og AirPlay.

Specifikationer: Dolby Atmos-kompatible | WiFi | 11 indbyggede forstærkere | 4 x bashøjtalere, 4 x mellemtone og 3 diskant | Frekvensgang: 33-22.000 Hz

Fordele

  • Elegant, dansk design
  • Suveræn bas selv uden subwoofer
  • Kan forbindes med hjemmets øvrige højtalere

Ulemper

  • Ingen DTS:X
  • En af de dyrere soundbars i denne soundbar test

Dansk design i højeste klasse

Det er ikke uden grund, at danske B&O gang på gang forfører forbrugere over hele verden. Der er ganske få højtalerproducenter i denne verden, som laver så smukke produkter som den legendariske producent fra Struer. Et hjem med Bang & Olufsen bliver bare mere elegant og stilrent. Altid holder de deres produkter i topkvalitetsmaterialer, som den børstede aluminium eller det ægte træ, du kan få Beosound Stage i.

Multifunktionel

Beosound Stage kan både gå på nettet og afspille radio gennem internetradioen TuneIn, der finder stort set samtlige af verdens radiokanaler. Du kan også få forbindelse til højtaleren med både Chromecast, AirPlay 2 eller bluetooth, så du kan spille lige, hvad du lyst til. Og når du først er forbundet, kan du sprede lyden til resten af huset med BeoLink Multiroom.

Hænger elegant på væggen

Beosound Stage er ikke lavet til at stå oven på dit TV-møbel. Nej, det skal op og hænge på din væg under fjernsynet. Lyden er optimeret til at udnytte resonansen med væggen, der blot giver dig en endnu mere fyldig lydoplevelse. Det tillader også soundbaren at være væsentligt tyndere, så den ikke stikker unødigt langt ud i dit rum. Nej, du får bare en højkvalitets lyd i et diskret, men elegant design.

JBL 2.0 All-in-One

JBL 2.0 All-in-One

Hvis du er ude efter bare et lille boost til lyden på dit fjernsyn, skal du gå efter JBL 2.0 All-in-One-soundbar. Denne soundbar er testens absolut billigste, og derfor er det heller ikke her, du finder den bedste lyd i vores test af soundbar. Men til den pris får du stadig en kraftig forbedring af de små sølle højtalere i dit fjernsyn.

Specifikationer: 2 x racetrack enheder | Frekvensområde: 70-20.000 Hz | Bluetooth 4.2 | Understøtter mp3 og wav | Billigste soundbar i denne test

Fordele

  • JBL soundbaren er billig, men stadig tilstrækkelig god
  • Nem at bruge
  • Forbind med din smartphone

Ulemper

  • Mangler de dybeste bastoner – når ikke samme niveau som mange andre i denne test
  • Man kan godt høre, at det er den billigste model i denne soundbar test

En enkel forbedring af dit tv

JBL 2.0 All-in-One er ekstremt enkel at forbinde til dit fjernsyn. Du forbinder blot soundbaren med et HDMI-, et ARC- eller en optiskkabelforbindelse, og så er din nye soundbar installeret.

2 stærke højtalere

Du kan sagtens findes soundbars med endnu flere indbyggede højtalere. JBL har begrænset sig til 2 stærke racetrackenheder, som leverer det, som langt de fleste efterspørger. Med den indbyggede JBL Surround Sound-teknologi får du en virkelig god filmlyd, som måske ikke måler sig med denne tests allerbedste soundbars.

Til gengæld koster soundbaren også hele ti gange så lidt som testens dyreste soundbar.

Lille og let

JBL 2.0 All-in-One glider let ind i stuen som en lille, let soundbar. Den vejer kun 1,6 kg, hvilket er i den lave ende for en soundbar, der jo skal fylde hele din stue med lyd.

Den strækker sig også kun over lidt over 61 cm. På den måde kan du let få plads til den lige under dit fjernsyn. Uanset om det står ovenpå et møbel eller hænger på væggen.

Sonos Playbase

Hvis du er villig til ofre lidt mere plads i stuen til gengæld for bedre lyd til en lavere pris, skal du kigge på Sonos Playbase. Den er en såkaldt soundbase, som er lidt anderledes end en soundbar. Du stiller dit tv oven på din Playbase, som bliver din nye TV-højtaler.

Specifikationer: 10 indbyggede højtalere – 1 x bas, 6 x mellemtone og 3 x diskant | Understøtter de fleste musikstreamingtjenester | Kan afspille mange lydformater | Tilsluttes via optisk kabel | WiFi

Fordele

  • Fuldt integreret med Sonos
  • Forbedrer din tv-lyd
  • Kan styres med din fjernbetjening
  • Eneste soundbase i denne test

Ulemper

  • Kan ikke forbindes via HDMI

Optimerer lyden uanset placering

Sonos Playbase har indbygget den smarte Trueplay-funktion, der optimerer lyden på højtaleren i forhold til, hvordan den er placeret. Du skal bruge din smartphone og forbinde den til højtaleren. Så guider Sonos app’en dig igennem, hvad du skal gøre for at få den optimale lyd. Du skal nemlig hjælpemaskinen med at foretage nogle målinger af en testtone, som Sonos bruger til automatisk at justere klangbalancen i Playbase.

Selve soundbaren fylder lidt mere end en almindelig soundbar, men til gengæld giver den et suverænt boost til lyden på dit fjernsyn, men uden du får surround-oplevelsen. Men du kan let tilkoble flere højtalere til dit hjemmesystem.

Opdateres automatisk

Du kan blive opdateret med den nyeste teknologi med denne Sonos højtaler. Den amerikanske producent er allerede kendte som en af markedets førende pionerer, når det kommer til trådløse højtalere.

Det kræver selvfølgelig, at softwaren i maskinerne bliver opdateret jævnligt, så højtalerne kan beholde førerpositionen. Men det behøver du ikke at tænke over, for højtaleren klare opdateringen helt af sig selv.

Kan sammenkobles med hele hjemmet

Sonos’ helt store trumfkort er, at deres højtalere kan kommunikere sammen. De har fået hjemmet til at være et stort netværk af højtalere, som du kan styre via din smartphone. Playbase kan naturligvis indgå i dette setup, og denne højtaler er endda en af de billigere løsninger til dit tv. På den måde kan du hurtigere få råd til at lydoptimere hele dit hjem.

Mere om soundbarer

Måske kan du huske de gamle dage. Dengang, hvor der hang et par store, tunge kasser oppe på væggen og var hjemmets adgang til god lyd. De var måske ikke så pæne men et nødvendigt onde. Også selvom, de faktisk ikke engang var forbundet til fjernsynet, der havde sine egne indbyggede højtalere.

Den tid er heldigvis ovre.

I dag kan du med en soundbar få en perfekt lydoplevelse i et diskret design.

En soundbar booster lyden i dit fjernsyn, så du får en noget nær optimal lydoplevelse. Også selvom du bare udstyrer dit fjernsyn med en billig soundbar, får du stadig en klar forbedring af lyden. Og så kan du tilmed erstatte din soundbar med stuens andre højtalere.

Nu skal du altså bare have én god højtaler i stuen. Så sig farvel til cd-afspilleren og stueradioen. Soundbaren har gjort sit indtog.

Soundbaren er en ny, relativt ukendt højtaler, der er en ren forkælelse til dit fjernsyn. Du har måske set den elegante lydkilde i nogle af dine venners stue og undret dig over, hvad det mon er for en tingest? Det prøver vi at give dig svaret på i denne artikel, så du kan blive langt klogere på alle hemmelighederne i din nye stuehøjtaler.

Derfor giver vi dig her nogle tips til, hvordan du får det absolut maksimale ud af din soundbar, uden du skal maksimere akustikken i din stue. Det er nogle enkle tricks, som kan giver dig en langt bedre lydkvalitet med meget få ændringer.

Hvor skal en soundbar placeres?

En soundbar er først og fremmest tænkt som en forbedring af lyden i dit tv. Derfor kommer vi ikke uden om, at soundbaren skal placeres nedenunder din fladskærm. Ofte er den bygget, så den kan løbe langs den lange underside på dit fjernsyn og se ret diskret ud. Hvis du eksempelvis har dit fjernsyn stående på et tv-møbel, tager din soundbar ikke meget plads.

Og hvorfor er det så vigtigt, at soundbaren skal stå lige under fjernsynet?

Jo, ligesom du bedre kan høre, hvad en anden person siger, hvis du kigger ham ind i øjnene, kommer lyden også klarerer ud af højtalerne, hvis du har dine øjne (og dermed også dine ører) rettet direkte mod højtalerne.

Din soundbar består typisk af mange forskellige højtalere. En af dem er en centerhøjtaler, hvor lyddesigneren bag filmen eller tv-serien typisk har placeret al dialogen. Det betyder, at du kan høre, hvad skuespillerne siger endnu tydeligere, men det kræver altså også, at din soundbar er placeret lige under dit tv, og der ikke står noget i vejen for højtaleren, som kan blokere den rene lyd.

Endvidere får du også det absolut optimale ud af højtalerens surround sound-effekt, når du placerer højtaleren lige under tv’et. Din soundbar vil nemlig scanne rummet og justere de forskellige højtalere for at give dig surround-effekten.

Skal du bruge ægte eller kunstig surround sound?

De forskellige soundbars i denne test kan enten levere ægte eller kunstig surround lyd.

Ægte

Den ægte surround sound kender du måske fra biografen. Det betyder, direkte oversat, at lyden omringer dig, fordi der er sat højtalere op i hele biografen. Det giver filmens lyddesigner mulighed for at bestemme, at nogle lyde kun skal komme i den bagerste, højre højtaler, eller den øverste, venstre højtaler.

På den måde kan du få en mere realistisk, tredimensionel oplevelse af, at du står midt i lyden. Lyden får simpelthen en retning.

Ægte surround sound betyder altså, at lyden kommer fra højtalere, som på strategisk vis er blevet placeret forskellige steder rundt i det rum, hvor du ser filmen.

Kunstig

Kunstig surround sound arbejder med at give dig den samme oplevelse, uden at du behøver at hænge højtalere op i hele stuen. På den måde kan du både få en god lydoplevelse og et diskret filmsetup, der kun gør et væsen af sig, når der er levende billeder på skærmen.

Det virker på den måde, at der er flere forskellige højtalere gemt inde i din soundbar. Intelligente højtalere vel og mærke, som sender lyden i forskellige retninger. Maskinen er i dag typisk så smart, at den selv kan indstille højtaleren, så lyden bliver optimeret og giver dig en kunstig surround sound, selvom du ikke er omringet af højtalere.

Det siger sig selv, at denne kunstige surround sound ikke er lige så effektiv som en ægte surround oplevelse. Men hvis du ikke er villig til at ofre din stue til fordel for filmlydens ædle kunst, kan du stadig få en fremragende surround-lyd med den kunstige surround sound i en soundbar.

Før du køber din nye soundbar

Eftersom du læser med her i denne test, tænker vi, at du allerede er ret interesseret i at opgradere din tv-lyd derhjemme og få en genial, multifunktions-højtaler. Men der er måske nogle ting, som du stadig går og undrer dig over.

Derfor har vi samlet nogle af de mest typiske spørgsmål, man kan gå og tumle med, hvis man overvejer at købe en soundbar. Vi kommer jo ikke udenom, at du kommer til at slippe nogle tusinde kroner på din lydoptimering, og derfor kan vi jo lige så vel sikre os, at du har truffet nogle grundige overvejelser, så du køber den soundbar, der passer lige præcis til dine behov.

Soundbar vs. soundbase

Både en soundbar og en soundbase er lavet til at optimere lyden i dit tv. Men de gør det på en lidt forskellig vis. Soundbaren er den elegante løsning, som hverken kræver særlig meget plads eller gør det store væsen af sig.

Soundbasen placerer du under dit tv. Den er væsentligt større, men har også flere indbyggede højtalere end en soundbar. Især på basfronten, lyder en soundbase lige nu bedre. Til gengæld er din soundbase ret håbløs, hvis du vil hænge dit fjernsyn op på væggen. Så har du en stor lydboks, der ikke er rigtig er plads til nogen steder.

Hurtigt har det også vist sig, at soundbaren er langt mere populær end soundbasen. Konsekvensen kan også ses ude på markedet, hvor der er markant flere soundbars. Typisk kan du også tilføje en subwoofer til din soundbar, og så får du også en bedre lyd, end du kan få ud af en soundbase.

Men selvom soundbasen er på vej ud af markedet, kan du stadig finde nogle gode modeller til en billig pris. Hvis du derfor er på jagt efter en god lyd til en billig pris, kan du gøre dig et godt kup. Så længe du er indstillet på, at din lyd kommer til at fylde på dit tv-møbel.

Soundbar design og størrelse

En soundbar er den diskrete måde at sikre god lyd til dit tv. Er højtaleren fuldkommen usynlig? Nej. Men den er bestemt mindre synlig end de gamle højtalere, der hang på væggen i landets stuer for 10-20 år siden. Der er sket meget inden for udviklingen af højtalere, og den vigtigste udvikling handler om plads. Nu har du ikke længere brug for en kæmpe højtaler for at få en god lydoplevelse, og en soundbar er det perfekte eksempel på den udvikling.

Egentlig er det lidt forkert at kalde en soundbar for én højtaler. Det er en hel række af højtalere, som står ved siden af hinanden på en lang række. De forskellige højtalere har forskellige funktioner, der alle er med til at give dig oplevelsen af en surround sound-oplevelse inde i stuen. Men for at gøre dem mere diskrete er de pakket ind i et kabinet, så de bare ligner en højtaler.

En soundbar er sjældent særlig dyb eller høj. Men dens længde passer med et normalt fladskærms-tv. Det er nærmest et bræt lavet af højtalere, som du hænger under dit fladskærms-tv. Det betyder, at den får dit tv til at se lidt større ud, men til gengæld behøver du ikke at bruge mere plads på lyd i din stue. En soundbar kan nemlig typisk bruges som både radio og stereoanlæg, og du kan tilslutte den trådløst via bluetooth eller WiFi.

Kabel eller trådløst?

Du kommer desværre ikke helt uden kabler til din soundbar. Først og fremmest skal din højtaler bruge strøm, men du bliver også nødt til at forbinde din højtaler til fjernsynet. Det lyder måske gammeldags, at den slags ikke kan foregå trådløst, men det er et ret avanceret lydsignal, der skal sendes fra fjernsynet til din højtaler.

Fordi mange soundbars i dag kan efterligne en surround sound lyd, skal de også forbindes via et HDMI-kabel. Det skyldes, at der skal overføres meget mere information til højtalerne, end hvis det bare var en helt normal stereo højtaler. Lidt forsimplet sagt, skal der sendes et højkvalitetslydspor til hver af de højtalerenheder, som ligger i din soundbar. Og det er alt for meget information i forhold til, hvad du kan sende trådløst. Derfor kommer du ikke uden om et kabel mellem din soundbar og dit fjernsyn.

Til gengæld kan du godt sige farvel til det forældede minijack-kabel, når du vil høre musik. Langt de fleste soundbars har indbygget bluetooth og WiFi-forbindelse, så de kan modtage et trådløst signal med lyd. Hvis din soundbar har bluetooth-forbindelse, betyder det, at du kan hooke din højtaler op med din telefon og afspille musik, podcasts eller radio fra den.

Mange soundbars kan også gå direkte på internettet via den indbyggede WiFi-forbindelse i soundbaren. På den måde kan du høre både musik og internetradio i den absolut højeste lydkvalitet, og dette er mere batteribesparende for din telefon. Flere soundbars er også optimeret til eksempelvis Spotify Connect, og du kan afspille direkte fra langt de fleste streamingtjenester.

Skal du bruge en ekstern subwoofer?

Som udgangspunkt skal du ikke bruge en ekstern subwoofer for at få fantastisk lyd ud af din soundbar. Soundbaren er bygget til at give dig en rigtig god tv-lyd, uden du skal fylde stuen op med en masse ekstraudstyr (som eksempelvis en ekstern subwoofer).

Faktisk betaler du for at slippe for subwooferen, når du køber soundbaren.

En soundbar er bygget til at give dig den bedst mulige lydoplevelse på relativt små højtalere. Det gør selvfølgelig også at højtalerne er lidt dyrere, men de fleste der køber en soundbar er også villige til at betale lidt ekstra for, at den fylder mindre i stuen. Derfor skal du ikke regne med, at du skal bruge en ekstern subwoofer. Baslyden i din soundbar er allerede rigtig god.

Er en trådløs subwoofer en god ide?

Vi ville lyve, hvis vi sagde, at subwooferen ikke gjorde nogen forskel. Selv den bedste soundbar kan have svært ved at fange de allerdybeste basfrekvenser, som subwooferen giver dig.

Hvis du vil have den fysiske fornemmelse af bassen, der får dit maveindhold til at bevæge sig, og de små hår på armene til at løfte sig, bliver du først for alvor tilfreds, når du også får fingrene i en ekstern subwoofer.

Hvis det er tilfældet vil vi dog anbefale dig at kigge efter en anden højtalerløsning end en soundbar. Du kommer nemlig til at betale for en kompakthed og et design, du ikke udnytter til fulde. Du kan med andre ord finde en billigere højtalerløsning, hvis du allerede har besluttet dig for, at det ikke er til at komme udenom en subwoofer.

Dog kan man komme langt med en trådløs subwoofer. En trådløs subwoofer vil give dig muligheden for at beholde det minimalistiske design, som man søger i sounbaren, uden at skabe alt for meget rod i stuen.

Antal soundbar kanaler (2.0, 3.0, 5.0, 7.0)

En soundbar er i virkeligheden en række af højtalerenheder, som er pakket ind i det samme kabinet. Meningen er at have nok højtalere samlet på et sted til at give dig en surround sound-oplevelse. Surround sound betyder egentlig, at du placerer flere højtalere rundt i rummet, hvor du ser film eller tv, så lyden kan komme flere steder fra. Typisk har du dermed flere højtalere, end de to klassiske stereo højtalere.

2.0 Soundbaren

2.0 betyder, at din soundbar har to kanaler: en højre og venstre stereo-kanal. Det er det helt klassiske lyd set-up, som har været udbredt siden 1960’erne.

Typisk er det de helt billige soundbars, som kommer med 2.0 kanaler. Fordelen er, at de forbedrer din tv-lyd med væsentligt bedre højtalere. Til gengæld får du ikke nogen surround sound med disse højtalere.

3.0 Soundbaren

Med 3.0 skal du forestille dig, at der bliver placeret en såkaldt centerhøjtaler imellem de to stereohøjtalere. Vi bevarer altså idéen om de to stereo højtalere, der står på hver sin side af dit tv, men tilføjer blot en højtaler imellem de to.

Typisk har lyddesigneren på filmen eller tv-serien placeret dialog og andre væsentlige lyde her i centerhøjtaleren. Det betyder altså, at du kan høre dialogen meget mere tydeligt med en centerhøjtaler. Vi kender det faktisk fra biografen. Der gemmer sig nemlig typisk en højtaler inde bagved lærredet. Det er centerhøjtaleren, der får det til at lyde som om, at lyden faktisk kommer fra lærredet.

5.0 Soundbaren

5.0 udbygger idéen bag 3.0. Vi har stadig en centerhøjtaler samt en højtaler til højre og venstre. Med 5.0 placerer vi nu også to højtalere bag ved os, mens vi ser filmen. Det betyder, at lyden nu kan bevæge sig rundt i rummet og give dig en meget mere omsluttende 3D-filmoplevelse. Du kan hører, hvilken retning folk kommer gående fra og virkelig få en lydoplevelse, som minder om den, du får i biografen.

7.0 Soundbaren

Men vi kan udvide engang mere. Med 7.0 stiller du også en højtaler på både din højre og venstre side. Forestil dig, at du sidder midt i et firkantet rum. På væggen foran hænger dit fjernsyn, hvor din centerhøjtaler og to stereohøjtalere er placeret. I de to hjørner bag dig har vi placeret de to baghøjtalere. Men nu placerer vi også en højtaler på væggen til højre for dig og væggen til venstre for dig. På den måde giver vi lyddesigneren en endnu bedre mulighed for at bestemme, hvor lyden skal komme fra.

Det geniale er, at en soundbar skaber denne effekt, uden at du skal fylde din stue med højtalere. Den scanner dit rum og måler, hvor langt der er til de forskellige hjørner, væg og loft. De opmålingerne bruger den til at kalibrerer de individuelle højtalerenheder, så de giver dig surround sound-oplevelsen.

Det er selvsagt en svær øvelse, og selvom resultatet er imponerende, skal du dog ikke regne med, at du får genskabt effekten af at blive omringet af syv forskellige højtalere. Træerne vokser trods alt ikke op i himlen.

Tilslutningsmuligheder til din soundbar

Du vil typisk tilslutte din soundbar til fjernsynet med et HDMI-kabel. Det skyldes, at der skal overføres så avanceret lydteknologi fra fjernsynet og ned til de individuelle højtalerenheder, at kræver en ret høj, digital dataoverførelse.

Men der findes også højtalere, som bliver tilsluttet via USB eller traditionelle phone-kabler.

Det er værd at bemærke, at de fleste soundbars understøtter HDMI eARC tilslutning. ARC-systemet er smart og er nærmest som skabt til en soundbar. Inden den tilslutningsmulighed kom, skulle du tænde og styre din soundbar individuelt, når du brugte dit fjernsyn. Det vil sige, du skulle have to fjernbetjeninger liggende på sofabordet, der kunne tænde og slukke samt skrue op og ned.

Det problem er løst med ARC. Du putter dit HDMI-kabal i et særligt ARC-stik i fjernsynet, og så bliver din soundbar dit fjernsyns forlængede mund. Din soundbar tænder og slukker, skruer op og ned sammen med dit fjernsyn.

eARC er videreudviklingen af dette system og understøtter en endnu bedre overførsel af lyd.

Endvidere kan du også på langt de fleste højtalere forbinde trådløst til din højtaler fra din mobiltelefon. Det gælder både bluetooth og internetforbindelser, du kan bruge til at høre radio, musik eller podcasts.

Soundbar pris

Prisen på en soundbar er helt enormt svingende, og det skyldes som regel, at teknologien og hardwaren inde i højtalerne er ret forskellig. Den billigste højtaler i vores test kan fås til godt og vel 2000 kroner. Den dyreste koster næsten ti gange så meget. Til gengæld er de næsten umulige at sammenligne.

Den billige JBL 2.0 All-in-One højtaler har to kanaler og giver dig en fin stereolyd. Den dyre Sennheiser Ambeo er til gengæld en sand kampvogn med 13 unikke højtalerenheder og en sublim basoplevelse.

Prisen følger med andre ord kvaliteten, men for et sted mellem 4000 og 6000 kroner kan du finde en rigtig god soundbar, der både løfter lyden fra dine trætte tv-højtalere og giver dig hjemmebiografoplevelsen med en 3D-effekt i lyden. Til denne pris finder du måske ikke lige vores soundbar testvinder, men du skal nok blive godt tilfreds med en soundbar som Sonos Beam eller JBL 5.0 Multibeam.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken soundbar er bedst i test?

Tyske Sennheiser har med deres Ambeo soundbar skabt en fuldstændigt unik soundbar, der nærmest ikke burde være mulig at producere. Med sine 13 indbyggede hi-fi-enheder er det en sand superhøjtaler, der vil give dit fjernsyn det absolut bedste lydboost ud af de soundbars, vi har testet.

Men næsten lige så imponerende er danske Bang & Olufsens Beosound Stage. Med sit enkle, elegante skandinaviske design er det testens absolut smukkeste soundbar, og lyden er næsten lige så god som på den væsentligt større og dyrere Ambeo soundbar. Faktisk kan Beosond Stage fås til under 2/3 af prisen på det tyske lyd-kraftværk. Alligevel er forskellen meget lille. Ambeo kan nå ned på 30 Hz i bassen, hvor Beosound stopper ved 33 Hz, hvilket stadig er lavere end langt de fleste højtalere.

Derudover er Ambeo først og fremmest målrettet fjernsynet, hvor Beosound Stage tværtimod er tænkt som hele stuens højtaler. Således kan du let tilslutte dine højtalere Spotify Connect eller internetradio. Den slags sidegesjæfter beskæftiger Ambeo sig ikke med.

Derfor peger vi på den allerede testvindende Beosound Stage som markedets bedste soundbar, fordi den imødekommer alle de behov, du måtte have til den perfekte stuehøjtaler.

Hvilken soundbar skal du vælge?

Hvis du er den sande film-, serie- eller gamingnørd, vil du elske Sennheisers AMBEO, der giver den komplette lydoplevelse, som er en biograf værdig. Den er til gengæld også en meget dyr højtaler, og hvis du bare er på jagt efter en mindre opgradering af dine tv-højtalere, kommer du allerede langt med testens billigste højtaler JBL 2.0 All-in-One, der også kan bruges som normal stuehøjtaler til radio, musik og podcasts.

Hvis du er ude efter markedets smukkeste soundbar, er der ingen vej uden om Bang & Olufsens minimalistiske, elegante design og deres Beosound Stage-højtaler. Diskret klistrer den sig op ad væggen under dit tv og bliver stuens elegante, smarte højtaler.

Men de fleste vil nok blive glade for en soundbar som Sonos Beam eller JBL Bar 5.0 Multibeam. Lyden i disse soundbars er virkelig imponerende, uden de dykker helt dybt i din lomme. Du kan bruge dem både som stuehøjtaler og tv-højtaler, så de bliver et virkelig effektivt og kompakt element i din stue.

Hvad er en soundbar?

En soundbar giver et boost til dine triste tv-højtalere, der sjældent giver en særlig god lyd med nogen som helst bund. Det kan du lave om på med en soundbar. Det er en slags højtalerbræt, som du stiller under dit tv eller hænger op på væggen nedenunder fjernsynet. Højtalerne er væsentligt bedre end dem, du allerede finder i dit fjernsyn, og de er optimeret til at give dig surround sound i dit hjem.

Faktisk er det en samling af mindre højtalerenheder, der er dedikeret hvert deres formål. Altsammen med det formål at optimere din film- og tv-lyd. Når du indstiller din soundbar scanner, opmåler den dit rum. Herefter kalibrerer den højtalerne, så lyden bliver præcist justeret til dit rum. Det kommer på den mødes til at føles som om, du sidder midt i lyden.

Det smarte ved en soundbar er, at den er lavet til at være lille, kompakt og diskret. Du får dermed en højkvalitets lydoplevelse, uden du skal fylde din stue med højtalere.

Samtidigt er lyden i din soundbar så god, at du kan bruge den som din nye stuehøjtaler. Du kan altså sige farvel til dit gamle stereoanlæg og goddag til dit nye smarte, trådløse musikalter, du kan styre med din telefon. Uanset om du vil høre de nyeste hits på Spotify, lytte til en spændende krimi, blive opdateret gennem tankevækkende podcasts eller starte dagen godt ud med morgenradio.

De kan spille både højt og dybt, så du har sikret både hyggejazzen til middagsselskabet og underlægget til en god sving om, efter desserten er blevet indtaget.

Om Oliver Jensen

Mit navn er Oliver Jensen, og jeg er skribent her på TechMatch. I min fritid elsker jeg at gå i dybden med elektronik (jeg har blandt andet et stort "Smart Home" setup derhjemme).Mit mål her på TechMatch er at kunne hjælpe almindelige danskere på vej i deres køb af elektronik, også selvom de ikke nødvendigvis ved meget om det.